Hyggeligt byhus i en af Steges ældste gader
Hus-ID: 4259Tæt på Stege centrum ligger dette hyggelige byhus i en af områdets ældste gader. Huset er opført i 1886 og fremstår i dag velholdt og moderniseret.
Til huset hører en mindre have, som giver muligheden for at samles til en hyggelig grillaften på fliseterrassen. Om aftenen kan man trække ind i den overdækkede gårdhave. Huset ligger tæt ved Steges gamle sukkerfabrik. Et område som i dag er udviklet med gode indkøbsmuligheder. Her er endvidere flere kulturelle tilbud og flere gange årligt, kan man opleve gode koncerter m.v. Den flotte lystbådehavn ligger i forlængelse hertil og er altid et besøg værd.
Flot lyst køkken med opvaskemaskine, mikroovn, køleskab, fryser og komfur samt emhætte. I forlængelse af køkkenet ligger spisestuen og i yderligere forlængelse heraf ligger opholdsstuen med et godt lys fra vinduerne vendt mod gaden. I stueplan findes endvidere et lyst badeværelse med toilet, håndvask og bruser. Lille mellemgang med vaskemaskine.
På 1. sal er der indrettet en repos med skabsvæg samt 2 soveværelser med henholdsvis 2 enkelt senge og 1 dobbeltseng.
Huset bærer præg af, at ejerne er fossilsamlere.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv