Idyllisk byhus på Møn i en af Steges gamle gader.
Hus-ID: 4263Her kommer I til at bo på Møllebrøndstræde som munder ud i byens handelsgade Storegade.
Velkommen indenfor
Her kan I holde den perfekte ferie, og bo centralt i en af de gamle gader i den gamle hyggelige købstad. Huset er renoveret i flere omgange og her er lyst og dejligt med en åben planløsning, så I kan være sammen, når der skal laves et af dagens måltider, eller lægges planer for næste dags oplevelser. Her er en fin entre med vaskemaskine og tørretumbler og adgang til toilet. På 1. sal er der et dejligt soveværelse med en dobbeltseng og et dejligt badeværelse.
Nyd livet udenfor
Huset ligger på en lille grund på 244 m2, hvor I kan nyde solen og de lune dage på husets flise terrasse, som er overdækket. Du træder direkte ud på terrassen fra stuen og køkkenet og her kan I spise dagens måltider og nyde et glas vin når mørket og roen sænker sig. Eller I kan gå til de mange gode spisesteder i byen og nyde et glas vin uden at skulle tænke på at køre hjem.
Kom tæt på de lokale oplevelser
I kan pakke badetøjet og gå de cirka 600 meter til badebroen på Langelinie, og ikke langt fra den er et grønt område med minigolf og grill og ishus. Den hyggelige købstad Stege, har flere specialforretninger med et stort udvalg af de lokale producenters varer. Her finder du også gode spisesteder, samt dagligvarebutikker og ikke mindst de berømte tirsdagsmarkeder i sommersæsonen. Tag på udflugt og besøg Møns Klint og Geocenter, besøg Klintholm Havn og spis en god frokost. Besøg den bilfri by på Nyord og se den hyggelige ottekantede kirke. Her er uanede muligheder for naturoplevelser og Møn er i 2017 kommet på UNESCOs liste over Biosfære områder.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv