Skønt beliggende sommerhus – tæt på Ulvshale Strand.
Hus-ID: 1128Dejligt træhus beliggende på en pæn beplantet grund med skøn stor træterrasse, liggestole og havemøbler. Sandkasse og gynge. Dejlig lukket grund. Huset ligger kun 150 m fra Ulvshale sand- og badestrand.
Huset indeholder: Stor og meget lys entr é
Opholdsstue med spiseplads, TV og DvD og udgang til den store træterrasse.
3 værelser: 1 dobbeltseng, 1 enkeltseng + 1 køje, 2 enkeltsenge i anneks.
Lille hyggeligt køkken med køleskab med lille fryseboks, kogeplader, miniovn, Mikroovn, kaffemaskine og elkedel.
Lille badeværelse med toilet, håndvask og bruser.
Feriehuset ligger på Ulvshale strand, som er en af Møns dejligste badestrande. Kort afstand til Stege, som har et stort udvalg af såvel supermarkeder som specialbutikker samt caféer og restauranter. På vejen til Nyord kommer man igennem Ulvshale Skov, som er naturskov – et stykke fri natur, med afmærkede stier, rastepladser, fugleobservationsposter og et lille naturcenter midt i skoven. Nyord er en gammel lodsby med en velbevaret landsbystruktur og der er en hyggelig lille havn. Nyord har desuden en meget spændende lille 8-kantet kirke. På Nyord er der enestående muligheder for at betragte de mange trækfugle fra Fugleværnsfondens fugletårn. Møn byder på mange udflugtsmuligheder. Kirker med kalkmalerier, storstensgrave og selvfølgelig den helt enestående Møn Klint. I klinteskoven findes orkideer, som ikke vokser andre steder i Danmark, og i Geocenter Møns Klint kan man få fortalt hele den spændende historie om Danmarks tilblivelse. I den nordlige del af klinteområdet ligger Liselund – Danmarks eneste stråtækte slot, med en romantisk park, der også rummer flere små spændende bygninger. Klintholm Havn med fiskerihavn, røgeri, fiskerestaurant. Hovgårdens gårdmejeri fremstiller Møn Is af egen mælk og uden tilsætning af kunstige tilsætningsstoffer.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv