Skønt sommerhus med dejlig udestue og tæt på Dueodde Strand
Hus-ID: 2709Velkommen indenfor
Hyggeligt og velindrettet sommerhus med en dejlig udestue. Huset er indrettet med dejlig stue med spiseplads mod det funktionelle køkken og hyggehjørne med TV. Fra stuen er der adgang til den store åbne terrasse via udestuen, hvor solen kan nydes i havemøblerne imens udsigten til naturgrunden nydes. Huset har to gode soveværelser værelser, hvor det ene har dobbeltseng og det andet to enkeltsenge. Badeværelse er hyggeligt, men ældre, og udstyret med bruser og toilet. Alt i alt et godt og hyggeligt sommerhus til den perfekte ferie.
Nyd livet udenfor
Den store terrasse er et rigtig godt samlingssted for familien. Har I haft lejlighed til at købe nogle lækre bornholmske varer, kan I nyde disse og lade aftenens ro komme til jer. På den åbne terrasse er der god mulighed for at nyde soldagene i liggestolene og en frokost havemøblerne. I forbindelse med den store carport er der også lavet en udendørsbruser, så sandet fra stranden kan skylles af efter en dejlig strandtur. Har i bilen med, er der plads til den i carporten sammen med eventuelle cykler.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Dueodde er Bornholms og måske Danmarks mest berømte strand og blandt Europas bedste. Sandet er så fint her, at det kan bruges til timeglas. Stranden er fantastisk og indbydende. På den bredeste strækning er der masser af klitter og gryder, hvor du kan finde læ og være helt uforstyrret. Gennem skoven er der direkte adgang til stranden - det tager ikke mere end fem minutter at gå derned, og så åbner stranden sig for jer. Dueodde Fyr og Dueodde Steakhouse ligger også tæt ved huset. Det lille hyggelige fiskerleje, Snogebæk, tilbyder hyggelig feriebystemning med både dagligvarer, loppe-shopping, restauranter, live-musik, havnebad og naturligvis is-salg. God ferie.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv