Indbydende arkitekttegnet sommerhus
Hus-ID: 2623Indendørs
Dette arkitekttegnede hus er godt istandsat, møblementet er moderne og værelserne er lyse. De 3 soveværelser er store. 1 soveværelse er med dobbeltseng og hems med plads til 2 børn. 2 soveværelser er med 2 enkeltsenge i hvert rum. Et af dem har også en hems til børn. Køkkenet er rummeligt og har en stor spiseplads. De store vinduer i køkkenet giver et meget godt lys ind i hele huset. Her er der åbent og der er et godt samtale køkken. Stuen er stor og godt indrettet med sofaarrangement, fjernsyn og brændeovn. Fra Stuen og køkkenet er der udgang til terrassen. Fra det store soveværelse er der også udgang til naturen. Et hus med høj boligstandard i dejlige omgivelser.
Udendørs
Der er en stor grund til huset på hele 2500m2, skoven rundt om huset gør, at man ikke fornemmer, at det ligger i et sommerhus område. Her er stille og roligt og man kan ikke se naboerne. På terrassen er der sol det meste af dagen. Huset er bygget i et U, med terrassen i midten, her er der næsten altid stille og roligt da vinden har svært ved at komme ind. Der er god parkering ved huset.
Beliggenhed
Området omkring Dueodde er kendt for sin dejlige strand. Fra huset er der både veje og stier ned til havet. Vi har mange dejlige huse i dette område, så der er gode muligheder for et stort selskab at leje flere huse tæt på hinanden. Dueodde golfbane ligger ikke lang fra huset og cykelvej mod Rønne og Nexø går forbi dette område.