Stort og rummeligt sommerhus kun 400 meter fra Balka Strand
Hus-ID: 3695Indretning
Velkommen ind i dette dejligt store sommerhus kun 400 meter fra Balka Strand. Her finder I masser af plads med stor stue kombineret med et åbent og funktionelt køkken. Stuen er indrettet med spiseplads til 8 personer samt sofahjørne med plads til samvær, spil og TV-hygge. Tænd evt. op i brændeovne på en kølig aften. Husets ene af fire soveværelse er et rigtigt masterbedroom med eget badeværelse med toilet, bruseniche og gulvvarme. De tre andre værelser er placeret på 1. sal, hvor der også er en stor repos med brændeovn. Alle fire værelse er indrettet med 2 sovepladser. Husets andet badeværelse er også indrettet med toilet, bruseniche samt gulvvarme. Alt i alt et rigtig godt sommerhus til den gode ferie.
Udendørs
Der er en dejlig stor terrasse til huset som er møbleret med havemøbler, grill og liggestole. Tænd op i grillen og tilbered dagens indkøb herude imens fuglene synger og den friske luft nydes. Haven er omkranset af høj hæk, så man kan opholde sig ugenert i haven. Der er masser af ro til et lille hvil imellem turene til Balka Strand, som kun er 5 min væk.
Beliggenhed
Huset har en god beliggenhed på Balka - kun 400 meter fra en af Bornholms smukkeste badestrande. Balka Strand er børnevenlig og der er livreddere om sommeren. Der foregår flere ting på stranden om sommeren, blandt andet mulighed for at teste sine evner i windsurfing, kajak og kitesurfing. Har du cykel med er flere muligheder for at nyde den smukke natur, vejene er gode og uden de store stigninger, så alle kan være med. Der er heller ikke langt til Snogebæk, med mange spændende butikker, som Kjærstrup Chokolade, tøjbutikker og flere rigtig gode restauranter. Den lille havn i Snogebæk er også et besøg værd. Rigtig god ferie.