Byhus i Snogebæk med dejlig solrig have
Hus-ID: 3679Indendørs
Dette dejlige feriehus er et godt udgangspunkt for en fantastisk ferie. Huset er indrettet med entre og adgang til dejlig stor stue med god plads til hygge i sofagruppen samt spiseplads ved det åbne køkken, som er funktionelt indrettet. Fra spisestuen er er udsigt til den dejlige have, som primært er indrettet med græsplæne. Stuen har brændeovn, som kan tændes på de kølige aftener, til nogle hyggetimer foran TV'et. Fra stuen er der videre adgang til det ene af de tre værelser, som er indrettet med dobbeltseng. Der er tillige adgang til udestuen, som giver mulighed for at sidde "ude" lidt længere om aftenen. Husets to øvrige værelser er indrettet med henholdsvis dobbeltseng og med to enkeltsenge. Badeværelset indeholde toilet samt bruseniche. Alt i alt et dejligt lyst og rummeligt hus for hele familien.
Udendørs
Huset er beliggende på en stor og solrig grund med terrasse, udestue samt græsplæne, hvor børnene kan lege uden at skulle passe på trafikken. Der er rig mulighed for at finde en solrig plads - enten under åben himmel eller på terrassen. Udestuen (uisoleret) kan benyttes på de kølige aftener eller til en eftermiddagslur, når dagens indtryk skal genopleves. Tilbered dagens lækkerier på grillen og nyd dem i disse dejlige omgivelser.
Beliggenhed
Ca. 5 km syd for Nexø kommer man til Snogebæk. Et lille charmerende fiskerleje, placeret midt imellem Bornholms to mest kendte badestrande, nemlig Balka strand og Dueodde strand, som er meget børnevenlige. Havnen i Snogebæk er bygget ca. 100 meter ude i havet og en lang bro fører ud til den meget brugte havn, her kan du trække dig tilbage og nyde freden og roen, måske med en fiskefrikadelle fra Snogebæk Røgeri. Der er flere restauranter i Snogebæk, de har hver især et bredt og varieret menukort, skulle du en aften have lyst til at spise ude er Sørens Værtshus et hyggeligt sted at spise, her kan du på udvalgte aftener også høre livemusik. Der er flere butikker i Snogebæk - du kan købe lækker chokolade hos Kjærstrup Chokolade eller besøge Pernille Bülows livstils butik, hvor du kan købe glas, smykker samt tøj. Rigtig god ferie.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv