Fantastisk sommerhus, tæt på Snogebæk, med dejlig udsigt til Dueodde Strand og Østersøen
Hus-ID: 3609Velkommen indenfor
Fantastisk sommerhus ved Dueodde strand. Huset er lyst og venligt indrettet og med en stor terrasse med udsigt til vandet. Huset er indrettet med dejlig stue med plads til hygge og afslapning. Det åbne køkken er funktionelt indrettet, med alt du behøver til tilberedning af en god middag og har tillige udsigt il Østersøen. Der er 3 soveværelser, et master bedroom med dobbeltseng og to med hver to enkeltsenge. Badeværelse med toilet, bruseniche og gulvvarme.
Nyd livet udenfor
Dagen kan nydes på den dejlige, store terrasse, hvor du kan slappe af i de lækre havemøbler. Skyl strandsandet af under den udendørsbruser, inden du springer i den udendørsspa, for at sidde og kigge på den bornholmske natur og nyde en forfriskende drik. Efter en tur i spaen eller Østersøen kan der tændes op i grillen og de indkøbte bornholmske lækkerier kan tilberedes. Bilen kan parkeres og oplades ved huset.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Mellem det lille fiskerleje Snogebæk og Dueodde ligger denne perle af et hus i et fredeligt feriehusområde. Der er ikke mange meter til en god og børnevenlig sandstrand. Snogebæk by har et bredt udvalg i både spisesteder og butikker, hvor du kan købe modetøj, glaskunst og meget mere. Spisestederne byder på spændende og forskellige menuer i variationer fra røget sild til lækre gourmetretter. Selve havnen kommer du til via en bro der leder dig ca. 100 meter ud i Østersøen, her kan du søge hen og nyde livet på land på afstand. God ferie.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv