Højt beliggende sommerhus med flot fjordudsigt
Hus-ID: LF11111I Toftum Bjerges fantastisk flotte kystlandskab står dette ældre sommerhus klar til at danne en behagelig ramme om jeres næste ferie. Fra både stuen og hemsen har I udsigt til Limfjorden, og også når I slapper af på den hævede terrasse, kan I nyde synet af vandet og kysten.
Indretning
Gennem stuens store vinduer kan I se lige ud på de naturskønne omgivelser – og nyde fjordudsigten. Stuen byder for øvrigt på en alkove og et integreret køkken med opvaskemaskine, vaskemaskine og andre gode hvidevarer. Derudover finder I to soveværelser og et badeværelse i sommerhuset. En stejl trappe fører op til en stor hems, der fungerer som en dejlig hyggekrog.
Udendørs
Den 1000 m2 store naturgrund er frodig og kuperet, og her er der både legehus og bålsted. Terrassen mod nord er en smule hævet, og det er et plus for fjordudsigten, når I vil sidde her og suge omgivelserne til jer. På den anden side af huset er der også et dejligt terrasseområde, hvor I kan nyde solen, sommerlivet og synet af Toftum Bjerges grønne landskab.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger på den lille Granvej midt i Toftum Bjerge, som er et populært ferieområde – ikke mindst på grund af den meget bakkede og utroligt flotte kyststrækning. Her får I rig mulighed for at tage på vandreture, løbe, cykle og sågar paraglide, hvis I holder af det aktive ferieliv. I kan selvfølgelig også bade i fjorden og ellers bare tage den med ro på den fine badestrand, og hvis I trænger til en udflugt, kan I køre til frilandsmuseet Hjerl Hede, besøge Struer, Lemvig og Holstebro eller spille golf på Struer Golfklubs naturskønne bane.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv