Hyggeligt sommerhus på lukket vej nær Gjellerodde Strand
Hus-ID: G171Rolige omgivelser, skønne terrasseområder og en velfungerende planløsning til familieferien: Det er nogle af kvaliteterne ved dette hyggelige sommerhus, der ligger for enden af en lukket vej bare 300 meter fra Gjellerodde Strand.
Indretning
Man kommer nærmest automatisk i feriestemning, når man ser sommerhuset, der lyser op på den grønne grund med sin fine gule træfacade. Inden døre er atmosfæren også god – ikke mindst i stuen, som er indrettet med spisebord, sofaer, brændeovn og et åbent køkken, der er udstyret med blandt andet keramisk kogeplade, indbygningsovn og mikroovn. Et badeværelse med bruser rummer sommerhuset også foruden to soveværelser, der i alt har sovepladser til fire personer. Det største soveværelse er indrettet med dobbeltseng og det andet med køjeseng, så sommerhuset egner sig glimrende til en børnefamilie.
Udendørs
Skinner sommersolen, er I sikkert ikke til indendørs hygge og brændeovnsvarme, men vil hellere rykke ferietilværelsen ud på terrassen. I så fald er der to at vælge imellem: Den ene er overdækket og den anden åben, men skærmet af plankeværk, så I kan nyde udelivet på ugeneret vis. Grunden er for øvrigt helt enkelt anlagt med græsplæne, der indbyder til leg og boldspil.
Beliggenhed
Børnenes leg kan virkelig også foldes ud på Gjelleroddes store legeplads, der ligger få hundrede meter fra sommerhuset. På vej derhen passerer I det lokale cafe, hvor I kan få aftensmaden serveret.
Hele familien vil formentlig sætte pris på at bo så tæt på stranden: På grund af det lave vand kan selv de yngste være med til at soppe og svømme, og det giver jer også et godt udgangspunkt, hvis I vil sejle kajak, surfe eller dyrke andre former for vandsport.
Har I medbragt fiskegrej, kan I gå helt ud på odden og prøve lykken, og er det i stedet golfudstyr, I har pakket i bilen, ligger Lemvig Golfklub mindre end fem kilometer væk.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv