Nyd ferien i dejlige åbne omgivelser og lad krop og sjæl slappe af mens du nyder den skønne panoramaudsigt over natur og vand.
Hus-ID: G336Stort sommerhus med flot fjordudsigt og skøn beliggenhed
På en stor, indhegnet grund og med panoramaudsigt til Limfjorden finder I dette sommerhus fra 2008. Her får I en skøn ramme om ferielivet, for huset er særdeles rummeligt, og terrasserne er solrige – og både børn og voksne vil blive begejstrede over at bo lige ved Gjelleroddes flotte aktivitetslegeplads og bare 100 meter fra stranden.
Indretning
Med hele 118 m2 inden døre får I masser af plads til feriens sociale aktiviteter og rolige hyggestunder. Alle rum har en pæn størrelse og er indrettet med komfortabelt møblement – også de tre soveværelser, der alle er udstyret med gode dobbeltsenge. Har I brug for at brede jer endnu mere, hører der sågar et anneks med til huset, hvor I finder en dobbelt sovesofa, så her er der også mulighed for at overnatte. Planløsningen i selve sommerhuset byder for øvrigt på en entré med vaskesøjle, et gæstetoilet og et badeværelse med bruser, og endelig er der opholdsrummet med køkken og stue i åben forbindelse. Det er et herligt sted at samles, for i rummet er der brændeovn, pænt møblement og tv med Chromecast og parabol, og gennem de store vinduer kan I nyde godt af det fine lysindfald og den imponerende udsigt over Limfjorden.
Udendørs
Fjordudsigten er mindst lige så smuk, når I opholder jer ude på den østvendte del af terrassemiljøet. Flisebelægningen breder sig stort set hele vejen rundt om sommerhuset, så der er mange gode opholdspladser at vælge imellem – også et afskærmet og overdækket område, som er et skønt sted at tilbringe de lyse sommeraftner, mens I kigger ud over Gjellerodde og det åbne vand. På den 1.200 m2 store grund er der god plads til at parkere flere biler på grusarealet foran huset, og så er grunden for øvrigt helt indhegnet.
Beliggenhed
Grundens græsplæne er god at lege på – men når I bor lige ud til Gjelleroddes store og flot anlagte legeplads, er det sandsynligt, at de fleste aktive stunder vil blive tilbragt derovre. I kan også boltre jer ved stranden, som er en børnevenlig sandstrand med lavt vand, flere badebroer samt borde og bænke, der indbyder til at holde picnic i naturskønne omgivelser. Odden Cafeteria og Minimarked har I også lige i nærheden, og hvis I vil have flere indkøbs- og restaurantmuligheder, er der kun cirka fem kilometer til Lemvig.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv