Eksklusiv ferie for 20 personer på Herregården Risinge ved Kerteminde
Hus-ID: MS66719Herregården Risinge byder velkommen i naturskønne omgivelser 5 km syd for Kerteminde. Herregården kan dateres helt tilbage til 1532. Efter en omfattende renovering i 2013 fremstår Risinge som et charmerende bindingsværkshus. Huset er indrettet som en luksuriøs og herskabelig lejebolig til 20 personer med bl.a. 10 individuelt indrettede soverum, 4 badeværelser, bibliotek, herreværelse, flere opholdsstuer og et topmoderne køkken. Fra den ene opholdsstue er der udgang til en terrasse og til den parklignende store have. Der er desuden mulighed for enten at bestille cateringservice eller en kok. Kontakt os gerne for et tilbud. Udover selve hovedhuset kan den nyligt restaurerede forvalterbolig til 10 personer tillejes - se hus-ID M667192. Ønsker man at holde fest på Risinge kan dette kun tillades, hvis man lejer hele stedet - se hus-ID M667192.
Området
Herregården ligger i et idyllisk og naturskønt område med gode muligheder cykelture og udflugter til de omkringliggende byer og seværdigheder. Nyborg, som er Østfyns største by, ligger 14 km fra området med en dejlig stor gågade, en hyggelig havn, golfbane og badeland. 5 km fra området ligger den idylliske fiskerby Kerteminde med mange spændende butikker, restauranter og seværdigheder. Her ligger bl.a. Fjord&Bælt, som er en af Fyns store attraktioner.
Obligatorisk linned
Linnedpakke inkl. 2 håndklæder pr. person ligger på værelset ved ankomst. Linnedpakken er obligatorisk og kan ikke fravælges.
Bemærk
Huset udlejes IKKE til ungdomsgrupper.