Renoveret sommerhus til 9 pers. med stor lukket have tæt ved sandstrand
Hus-ID: FY233Renoveret sommerhus beliggende i Hasmark Strand tæt ved en af Fyns bedste badestrande. Huset er indrettet til 9 personer med pænt møbleret stue med trægulve, dejligt nyt køkken, bad og 4 soverum, hvoraf de 2 befinder sig i et anneks. Dejlig lukket have med stor åben terrasse.
Området
Hasmark Strand er et af Fyns attraktive sommerhusområder med dejlig børnevenlig sandstrand. I forlængelse af Hasmark Strand ligger Enebærodde, et fredet naturområde, som kun kan nås til fods. Ved Hasmark er bl.a. særdeles gode fiskemuligheder. På Hasmark Camping er der restaurant, indkøbsmuligheder og et stort nyt badeland, som må benyttes mod betaling. 8 km fra Hasmark ligger byen Otterup med flere gode indkøbsmuligheder og restauranter. Odense, som er Fyns største by, ligger 18 km fra området med masser af seværdigheder og shoppingmuligheder.