Stort sommerhus på 3500 m naturgrund på halvøen Hindsholm ved Kerteminde
Hus-ID: FY321Stort sommerhus beliggende på en skøn 3500 m2 stor naturgrund. Huset ligger i det lille sommerhusområde Bogensø på halvøen Hindsholm 10 km nord for Kerteminde. Huset er indrettet i 2 plan med spisestue med åbent køkken, bad og 2 soverum i stueetagen. På 1 sal ligger den velmøblerede stue med udgang til overdækket altan med havudsigt samt et stort soveværelse med udgang til altan.
Området
Kerteminde med de charmerende sammenbyggede huse byder på nogle af Fyns bedste badestrande samt mange hyggelige butikker, caféer og restauranter. Fra den hyggelige havn sejler der stadig kuttere ud på havet. Her kan man købe friskfanget fisk om morgenen. Oplev en af Fyns store seværdigheder Fjord&Bælt med sæler, krabbebassin og undervandstunnel, besøg Johannes Larsens Museum med den berømte malers hus og vikingeskibsgraven Ladbyskibet. Tag på fjordsejlads og besøg de mange spændende kunsthåndværkere og gallerier som Hindsholm er så kendt for. Sommerens helt store oplevelse er årets kirsebærfestival med masser af fynske specialiteter, musik og en stemningsfuld afslutning med midnatssang ved havnen.