Sommerhus direkte ved den fantastiske strand i Tørresø på Nordfyn
Hus-ID: FY217Dejligt sommerhus i 2 etage med direkte adgang til stranden beliggende i sommerhusområdet Tørresø. Huset er renoveret i 2009 og indeholder på 1.sal et køkken i åben forbindelse med en hyggelig opholdsstue med brændeovn og store panoramavinduer, hvorfra man kan nyde udsigten over vandet. Fra 1. sal er der en meget stejl trappe til underetagen og udgang til terrassen og haven. Havet er helt lukket og omkranset af et hegn. I underetagen, som man også har adgang til udefra, er der 2 soverum samt badeværelse. Fra underetagen er der ligeledes udgang til en terrasse. Der er yderligere et soverum med dobbeltseng i et lille anneks.
Området
Tørresø er et dejligt roligt sommerhusområde beliggende i umiddelbar forlængelse af Hasmark Strand. Området ligger 11 km nord for Otterup hvor der er lille gågade med mange butikker, restauranter og et hyggeligt miljø. Ca. 5 km fra området ligger Hasmark Camping med badeland, wellnesscenter og restaurant.
Odense ligger kun 20 km fra området med mange spændende seværdigheder. Tag på en skøn sejltur på Odense Å fra centrum af byen og ud til Odense Zoo, eller besøg det spændende H. C. Andersens Hus.