Charmerende sommerhus tæt på god badestrand
Hus-ID: 11130Midt imellem Nordstrand og købstaden Nykøbing Sj. ligger dette velholdte, charmerende og centralt beliggende sommerhus ikke så langt fra én af Odsherreds gode badestrande. Her er alle muligheder for en skøn og aktiv ferie året rundt, og du har både dejlige naturområder og attraktioner inden for kort køreafstand.
Velkommen indenfor
Sommerhuset ligger tilbagetrukket på en dejlig plan grund med et par store træer og har et flot vinduesparti, hvor du fra den åbne stue kan nyde udsigten til haven fra både spisebordet og sofaen. Sommerhuset er lyst indrettet, med et moderne tvist. Mens brændeovnen, der er placeret midt i huset mellem det åbne køkken og stuen, sørger for varmen, kan du finde et spil frem til glæde for hele familien. Er der sommer og sol, så slå dørene op til terrassen og lad solens stråler sende lys og varme ind.
Nyd livet udenfor
Morgenstunden må du nyde på den østvendte side af huset, hvor der lige uden for køkkendøren er bord og stole. Frokosten og aftensmaden kan du servere ved bordet under parasollen på den store fliseterrasse vendt mod syd. På den store regulære grund er der gode muligheder for en familiedyst i fodbold eller badminton, men du kan også spille kroket eller andre havespil til langt ud på aftenen i den lyse sommer. Huset ligger så du vil kunne høre trafik fra den nærliggende vej.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Få hundrede meter nord for feriehuset for enden af sommerhusvejene ligger en af områdets mest populære badestrande, Nykøbing Nordstrand, som er en bred og lang, børnevenlig sandstrand med det fineste badevand og sandbund. Du kan også vandre langs stranden her ved Kattegat mod øst den ene vej og så tage turen gennem Rørvig Sandflugtsplantage, som ligger lige bag klitterne, tilbage mod vest.
Sommerhuset ligger centralt og er et perfekt udgangspunkt for mange af attraktionerne og byerne i Odsherred.
Vi fra Feriepartner Odsherred vil anbefale dig en vandretur på Højderygstien, som er en 7 km lang rute fra Shelterpladsen i Veddinge over Esterhøj i Høve og videre til den mest imponerende gravhøj i Odsherred, Maglehøj, til Dutterhøje mod øst. På turen får du imponerende flotte kik over istidslandskabet og havet.
Hvis du ikke er så meget for højder, anbefaler vi i stedet Kulturstien i Nykøbing på 5,8 km. Det er en frisk og varieret travetur gennem byen, rundt om havnen, ind i skoven og langs den smukke Nykøbing Fjord.
Området er rigt på kulturoplevelser - fra arbejdende kunstværksteder og udsmykninger af byens arkader til prisbelønnet arkitektur, dramatisk historie og billedskøn natur. Undervejs kan du lytte til podcasts, som fortæller historien om nogle af de steder, Kulturstien passerer.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv