Ferielejlighed i første række på Nykøbing Havn med spa og sauna
Hus-ID: 11203Nykøbing Sj. Havn er et attraktivt bolig-, ferie- og fritidsområde med et varieret udbud af aktiviteter fra udstillinger og udøvende kunstnerværksteder, sejl- og roklub, stor lystbådehavn og restaurant. En kort spadseretur og du er i det livlige og charmerende gågademiljø i Nykøbing Sj. med teater, specialbutikker og cafeer mv.
Velkommen indenfor
I denne lyse, ferielejlighed i stueplan lige ud til havnefronten og med kig til Nykøbing Bugt vil du befinde dig rigtig godt. Du kan se ud på Isefjorden fra de franske døre mod terrassen fra både sofaarrangementet og fra det store spisebord. Ja, du kan endda stå og koge morgenægget eller stege aftenens bøf og se ud på vandet og slå dobbeltdørene op. I den funktionelle bolig i lyse farver og med højt til loftet kan du også komme til at svede i saunaen. Spabadet ligger lige uden for saunadøren, så du kan blive masseret blidt og få ny energi. Når dagen går på hæld, finder du ro og hvile i de gode senge i de to soveværelser, der begge har udgang til terrassen på den anden side af huset.
Nyd livet udenfor
Med terrasser både foran og bag huset kan du altid finde et sted at slappe af og nyde det, når solen er fremme. Med beliggenhed på havnen er der ikke langt til byen med gågade, teater, musik- og udstillingssteder, cafeer og mange shopping muligheder. Vil du hellere gå en tur i den lille byskov, Grønnehave Skov, lige over for havnen, er turen hertil heller ikke lang, og du finder flere afmærkede stier, bl.a. Hjertestien, grillpladser, borde og bænke, og så er skoven tilmed en hundeskov, hvor du kan lufte hunden uden at have den i snor.
Kom tæt på de lokale oplevelser
For enden af gågaden i Nykøbing ligger Pakhuset i forlængelse af Odsherred Bibliotek, borgerservice og PAKHUSgalleriet.
Lokalerne danner stadig rammen om mange velbesøgte arrangementer, fra lørdagsjazz til quiz-aftener, børneteater, folkekøkken, børneteater, foredrag, musik og fredagsdans.
Skal der bades kan Feriepartner Odsherred varmt anbefale en tur til Skærby strand, som er en god sandstrand og også børnevenlig.