Fantastisk hus beliggende i den skønne UNESCO Global Geopark Odsherred kun 100m fra pragtfuld sandstrand.
Hus-ID: 11179Dette dejlige hus beliggende helt tæt på en af de bedste sandstrande i Odsherred samt i gåafstand til købstaden Nykøbing Sjælland,og indbyder til den perfekte ferie.
Indretning
Huset indeholder stor stue med spiseplads til 6. Der er brændeovn og TV samt en masse spil til hyggelige aftener. Derudover er der 3 gode værelser med dobbeltsenge og god skabsplads. Køkkenet er åbent og indeholder bl.a. opvaskemaskine. Det fine badeværelse er med brus. Vaskemaskine og tørretumbler er placeret i entreen. Fra stuen er der udgang til den dejlige have, hvor rådyrene jævnligt krydser og hvor der er flere dejlige terrasser både overdækkede og åbne.
Område/beliggenhed
Huset er beliggende i naturskønt sommerhusområde, kun 100m fra en af Odsherreds bedste sandstrande. Geopark Odsherred byder på et utal af oplevelser bl.a i form af spændende vandre og cykelruter samt diverse vandaktiviteter så som kajaksejlads. I gåafstand finder du Nykøbing Sjælland med gode indkøbsmuligheder, interessante specialbutikker og virkelig gode restauranter samt den hyggelige lystbådehavn. Området indeholder mange museer, gårdbutikker og udflugtsmål, som præsenterer det unikke landskab på smukkeste vis. Husk også en tur til Rørvig Havn og nyd et lækkert måltid på en af de gode fiskerestauranter med udsigt over havnen. Børnene vil elske at fange krabber fra kajen eller udforske legepladsen. Besøg også Sommerland Sjælland, som har været kåret til årets familie oplevelse. Der befinder sig lille ishus og en cafe nær huset, ud mod Nordstrandsvej.