Moderne, rummeligt og flot feriehus tæt på bedste sandstrand ved Nykøbing
Hus-ID: 11128Dette store familieferiehus ligger på det skønne Vesterlyng, lige uden for Nykøbing i et af de mest attraktive sommerhusområder, med den flotteste sandbadestrand ved Kattegat. Her er du i gåafstand fra købstaden med de mange shopping-muligheder, hyggelige gågade og havnemiljø og kun få hundrede meter fra den børnevenlige badestrand. Området giver mulighed for mange cykel- og gåture og er et godt udgangspunkt for en aktiv ferie.
Velkommen indenfor
Spisebordet er midtpunkt i huset og placeret ved det lange vinduesparti med terrassedøre, der kan åbnes i hele sin længde ud mod terrassen. Her kan du samle familien til brunch efter en god nats søvn, inden I skal på oplevelse i området. Det åbne køkken ligger lige over for, og her er også barstole, så I kan være flere om at spise eller bare sidde og hygge og få en smoothie. Om aftenen, når I kommer hjem fra dagens oplevelser, kan du slappe af i hjørnesofaen. Har du brug for massage, står husets spa klar.
Nyd livet udenfor
Den store grund og den store terrasse kalder på udeliv, og du har mulighed for at sætte dig til bords på både den sydvendte og vestvendte terrasse og nyde de lange lyse aftener, når du har fået bøfferne grillet på den udendørs grill. Har du lyst, giver haven også mulighed for en rask lille fodboldkamp.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra Feriepartner Odsherred anbefaler vi denne tur: Tag på en køretur til Klint 6 km vest for sommerhuset på Vesterlyng. Parker bilen ud for restaurant Det Vilde Køkken og gå den 4 km vandretur i Klint Bakker. Området er dannet af kalk og flint fra undergrunden, som isen har transporteret herop fra sydøst. Da isen smeltede, lå Klint som en ø i stenalderhavet omgivet af moræneøer med sten fra de nordiske fjelde. Fra toppen af bakkerne er der udsigt til Hesselø og hele nordkysten af Odsherred. Toppen af bakken kaldes Klintebjerg, og herfra er en fantastisk udsigt og fine vandrestier rundt på den 35 meter høje klint. Stranden er stenet og området er kendt som en god fiskeplads for bl.a. hornfisk i sæsonen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv