Velholdt og hyggeligt sommerhus med hav kig fra stuen i Pøt Strandby
Hus-ID: 40527Dejligt lyst og velholdt sommerhus med plads til afslapning og nydelse på lune sommerdage såvel som på køligere dage
Indretning
Sommerhuset fremstår lyst og indbydende med god plads til hele familien. Køkken/alrum og opholdsstue i et og med loft til kip samt direkte udgang til terrasse. Stuen har lækre møbler, som indbyder til såvel hygge som TV kig efter lyst og behov: Flere kanaler (dansk, tysk, svensk og norsk) at vælge mellem. Internet og gratis WIFI. Stuen har masser af lysindfald og fremstår velholdt og lækker. Huset har brændeovn, varepumpe og elvarme. Der er 3 soverum – et med dobbeltseng og skabe, et med 2 enkeltsenge og et med køjeseng samt alkove i alrummet. Barneseng og barnestol forefindes. Badeværelset er ligeledes lyst og indbydende og forsynet med bruser og vaskemaskine.
Udendørs
Huset ligger i dejligt roligt sommerhusområde – knap hundrede meter fra vandet og badebro. Er omkranset af pæn stor plæne med plads til leg og boldspil og en lille hæk. Dejlig stor delvis overdækket træterrasse med læ i den ene ende af huset samt ligeledes træterrasse ved indgang til huset i den anden ende. Der er grill og havemøbler til fri afbenyttelse.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende i et roligt område med gode muligheder for både cykel- og gåture i fredelige omgivelser med anlagte stisystemer. Nær sommerhuset ligger både boldbane, petanque og legeplads. Pøt Strandby byder på mange skønne naturoplevelser med en beliggenhed ved en af Østkystens smukkeste kyststrækninger, hvorfra der er gode muligheder for vandreture langs kysten, ligesom der også i området er gode badestrande.
Vil man på opdagelse i nærområdet, er der ikke langt til både Horsens eller Aarhus, hvor man bl.a. kan besøge: Den Gamle By, Fængselsmuseet, Horsens Legeland og Moesgaard Museum (MOMU).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv