Spritnyt sommerhus i 1. række med panorama-havudsigt ved Ajstrup Strand
Hus-ID: 30022Indendørs
Velkommen til et fantastisk sommerhus bygget i foråret 2021. Beliggenheden og panorama havudsigten er helt unik for dette hus.
Sommerhuset har god plads til hele familien. Der er hele 4 soverum fordelt på 3 behagelige dobbeltsenge, 2 gode enkelte senge og en hems med madrasser. Det ene soverum har direkte adgang til dejligt badeværelse med brus, toilet, vaskemaskine og tørretumbler.
Husets hjerte er så absolut det store køkken-alrum i forlængelse af stuen, hvorfra I kan nyde den super flotte udsigt fra morgen til aften.
Køkkenet indeholder alt hvad I har brug for under jeres af moderne faciliteter inkl. vinkøleskab, opvaskemaskine og Quooker (vandhane med kogende vand).
Spisepladsen er med den flotteste kulisse, og her er der god plads til at samles om dagens måltider, brætspil eller hyggelige stunder,
og i stuen er der et hyggeligt sofahjørne.
I det ene soverum er husets TV placeret. Der er ikke TV kanaler i huset, men der er mulighed for at se egne TV- og streamingtjenester via husets Chromecast og egen mobil/tablet.
Internet hastighed 50/50.
Udendørs
Udsigt – udsigt – udsigt! Her kan I sidde på husets terrasser og nyder livet, hinanden, panoramaudsigten og jeres ophold i unikke rammer. Der er træterrasse hele vejen rundt om huset. Her er flere forskellige havemøbler, liggestole og loungemøbler som bare venter på at blive brugt. Kun 50 meter til en skøn sandstrand! Så der er hvis ingen undskyldning for at tage en frisk svømmetur eller gåtur langs den kilometer lange sandstrand. Efter badeturen ved stranden kan I nyde et frisk udendørs bad ved sommerhuset.
Beliggenhed
Huset ligger fantastisk med 180 graders panorama udsigt over havet. Området Ajstrup Strand ligger tæt på skov, strand og storbyen Aarhus som byder på utallige muligheder for shopping og kulturelle oplevelser.
Kun 14 km. derfra ligger Odder som bl.a. byder på Bowling og minigolf i "Kuglen & Keglen", svømmehal, golfbane, Danmarks største Kvickly varehus og shopping muligheder på byens hyggelige gågade.
Tæt der på ligger Norsminde som er en hyggelig havn med flere spisemuligheder i alle prisniveauer. Her kan i øvrigt købes frisk fisk, som kan tages med hjem og nydes på terrassen, frisk grillet på huset gasgrill, alt imens I nyder den absolutte pragtfulde udsigt.
Velkommen til sommerhusferie tæt på storbyen og de mange muligheder!