Dejligt sommerhus ved Dyngby Strand med havudsigt
Hus-ID: 30520Indretning
Beliggende kun 100 meter fra vandet finder man dette flotte sommerhus fra 2017 med havudsigt.
Huset har 3 dobbeltsenge samt 2 enkeltsenge. Sommerhusets køkken er udstyret med alt hvad den moderne familie behøver og derunder opvaskemaskine.
Stuen er stor, lys og venlig med loft til kip og vinduesparti fra gulv til loft. Fra stuen er der udgang til stor terrasse. I stuen er der også brændeovn til at hygge sig omkring på en kold sommeraften. Desuden har huset varmepumpe samt el-radiatorer til opvarmning.
Huset har 2 badeværelser - begge med brus. Det ene badeværelse har derudover et badekar. Til børnene er huset udstyret med barnestol og børnene er også meget velkomne på hemsen, som er det perfekte sted til leg for de yngste i familien.
Udendørs
Huset er beliggende på en stor hjørnegrund, hvorfra der er udsigt til havet. Husets ene halvdel er omgivet af en stor træterrasse hvoraf en del af terrassen er overdækket.
Der er gode havemøbler, solsenge og grill til rådighed. Græsplænen giver god plads til leg og udendørsspil. Desuden er der bred indkørsel med plads til flere biler.
Beliggenhed
Kun 100 meter fra sommerhuset ligger Dyngby Strand og kort herfra ligger også Saksild Strand hvor der kan købes store vaffelis og nydes en god middag på restaurant Bondehuset.
Odderkysten byder på mange spændende smagsoplevelser, som venter på at blive udforsket. Besøg f.eks. Fru Møllers Mølleri, som kun ligger 5 min. fra sommerhuset og tilbyder lækkert brød, lækre kager, en brunch i restauranten eller køb kødet med hjem til grillen fra gårdens egen slagterbutik.