Skønt sommerhus til 6 personer med vildmarksbad og udesauna tæt på Saksild Strand
Hus-ID: 30409Indendørs
Velkommen til et hyggeligt og velbeliggende sommerhus i Saksild ikke langt fra skøn sandstrand.
I dette dejlige sommerhus er der plads til 6 overnattende gæster fordelt på 3 soverum med hver en dobbeltseng. Det ene soverum har direkte adgang til badeværelset.
Stuen har sofagruppe som inviterer til hygge med familien, hvor alle kan slappe af og få snakket om hvad der skal opleves i ferien.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, så her er der mulighed for at deltage i spil, hygge og madlavning på én gang.
Huset har en varmepumpe, som giver en behagelig varme på kort tid, når der er brug for det.
Badeværelset er fint og funktionelt med gulvvarme.
I bryggerset er der både vaskemaskine og tørretumbler så strandhåndklæderne kan vaskes efter en lang dag ved stranden.
I sommerhalvåret er der desuden to sovepladser i annekset i haven, der kan bruges.
Udendørs
Huset har en dejlig terrasse, hvor alle måltider kan nydes, når vejret tillader det. Her kan man også sidde og holde øje med børnene, når de leger i haven. Når vejret ændrer sig er der en overdækket terrasse, så aftensmåltidet kan nydes ude – det meste af året.
Grunden er stor og indbyder til udendørs spil og fri leg.
Vi er sikre på at området med vildmarksbad og udendørs sauna bliver det fortrukne sted under jeres ophold. Her kan I ugeneret nyde tiden med hinanden, slappe af og lad tiden gå på bedste vis.
Er I vinterbadere er det oplagt med en tur i havet med efterfølgende vildmarksbad og sauna tur.
Ved huset er der tre cykler som må bruges på eget ansvar i den stand de findes. Området er oplagt til en fin cykeltur.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger kun 200 m. fra Østjyllands allerbedste badestrand. Sandstranden er lavvandet og meget børnevenlig.
I gåafstand ligger Restaurant Bondehuset, Vaffelhuset, Trekanten (pizza) og Strandshoppen med diverse dagligvarer og ny mini golfbane fra sommeren 2021. I Saksild finder I desuden Danmarks ældste minigolfbane, hvor I kan udfordre hinanden og spise velsmagende store is.
Er man til aktiv ferie, kan det f.eks. udfoldes ved vandet, på cykel eller vandring i den smukke natur i området. Tip: Cykel og paddle udlejning på Saksild Strand Camping.
Der er ikke langt til den lille hyggelige havneby Norsminde, her kan man nyde en is eller spise på den velrenommerede Norsminde Kro.
Fra Hou er der daglig færgeoverfart til øerne Samsø og Tunø. Så det er oplagt med en dagstur til en af de hyggelige øer.
Kun 8 km. fra sommerhuset ligger Odder, som byder på den hyggeligste gågade med fine shopping muligheder, stort udvalg af butikker til dagligvarer og fine seværdigheder. Besøg her ”Danmarks største Kvickly” som byder på mange gode tilbud og fine oplevelser.
Bowlingcenteret ”Kuglen & Keglen” i Odder har desuden mange udendørs aktiviteter for hele familien, både store og små.
En halv times kørsel derfra kan Aarhus, Danmarks næststørste by, nydes og opleves. Her finder I bl.a. Den Gamle By, kunstmuseum AROS, Moesgaard Museum, shoppingcenteret Bruuns Galleri og Tivoli Friheden. Byen byder på et stort udvalg af kulturelle oplevelser, shopping og mange fine spisesteder.