Sommerhus på dejlig ugenert grund kun 300 m fra Rude Strand
Hus-ID: 30369Indretning
Huset er stort og indrettet med rummelig opholdsstue med loft til kip. I åben forbindelse med stuen ligger køkkenet med alle moderne faciliteter.
Fra både stue og køkken er der smuk udsigt og adgang til haven. Stort badeværelse med spa og sauna, vaskemaskine og tørretumbler, samt desuden gæstetoilet.3 gode soverum og hems.
Der er gratis internet, kabel-TV og trådløs højtaler.
Udendørs
Stor dejlig terrasse med sol hele dagen. Mod vest er terrassen overdækket, så her kan man sidde ude de lyse sommeraftner selvom duggen falder.
I haven er der plads til at børnene kan boltre sig, - Her findes både trampolin og bålplads til snobrødsbagning og hyggelige timer.
Udendørs bruser med koldt og varmt vand.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger tæt på Rude og Saksild Strande, som ligger i forlængelse af hinanden og som er kendt som Østjyllands bedste badestrande. Ved Saksild Strand er der Restaurant Bondehuset og ishuset Vaffelhuset. Udfordr familien og besøg Danmarks ældste minigolfbane på Skovduevej i et slag minigolf. Tæt på ligger Norsminde Havn med hyggeligt havnemiljø og gode spisesteder.
Ferie ved Rude Strand betyder at man er tæt på Odder, - tæt på Aarhus og Horsens - og tæt på de største attraktioner i Jylland. Eksempelvis Legoland, Djurs Sommerland, Kattegatcentret, Aqua, Fængslet i Horsens og mange mange flere.
Internet 50/50 Mbit!