Nyt sommerhus med skøn terrasse ved Saksild Strand

Hus-ID: 30458
Strandvænget 44, Saksild Strand
6 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

In­dret­ning
Vi glæder os til at byde jer velkommen til dette nybyggede sommerhus tæt på Saksild Strand. Huset er bygget i 2021 og oplagt til en hyggelig og af­slap­pen­de ferie i moderne rammer med familie og venner.

Huset har 3 soverum, åbent køkken/alrum, stue, to lækre badeværelser og bryggers. Sove­plad­ser­ne er alle kvalitets dob­belt­sen­ge, og det ene soverum er med direkte adgang til eget badeværelse med toilet og brus.

Husets hjerte og sam­lings­sted er absolut det lyse køkken/alrum som er central placeret i huset med flot ly­sind­fald fra de store vin­du­es­par­ti­er. I køkkenet er der alt, hvad I skal bruge af moderne fa­ci­li­te­ter. Her er in­duk­tions­ko­ge­pla­der med indbygget emhætte, ovn, mikroovn, kaf­fe­ma­ski­ne, Espresso kaf­fe­ma­ski­ne, op­va­ske­ma­ski­ne, køleskab, fryser og et fint vinkøleskab som kan sikre, at hvidvinen er kold til de hyggelige timer på terrassen.

I direkte forlængelse af køkkenet er der spi­se­plads med god plads til alle, hvor I kan nyde dagens måltider sammen eller samles til brætspil og hygge.
Stuen har hyggelig so­fa­grup­pe med skøn udsigt over området og TV. Der er ikke TV kanaler i huset, men der er mulighed for at se egne TV- og strea­m­ingtje­ne­ster via husets Chro­mecast og egen mobil/tablet.
Der er desuden en hems med en daybed som sikkert vil være en god hyggekrog under jeres ophold.

Der er gratis internet med en hastighed på 100/100.

I husets bryggers er der va­ske­ma­ski­ne med kom­bi­ne­ret tørre­tum­b­ler, så I kan få vasket badehåndklæderne efter en lang dag ved stranden.

Kort sagt, der er alt hvad I har brug for!

Udendørs
Rundt om huset er der flot træterrasse med mange fine havemøbler, lig­ge­sto­le, pa­ra­sol­ler og loungemøbler. Det vil være oplagt at tilberede flere af dagens måltider på husets store gasgrill og nyde dem her med familien. Huset er placeret højt i området og fra ter­ras­ser­ne er der en flot udsigt over marker og landskab.

På terrassen er der desuden et super lækkert vild­marks­bad, som I helt sikkert vil nyde under jeres ophold.

Til huset er der i øvrigt en udebruser, som kan anvendes i som­mer­halvåret. Det er både for­fri­sken­de og praktisk med et bad udenfor, efter en dejlig dag ved stranden. 

Be­lig­gen­hed
Vi glæder os til at byde jer velkommen til et dejligt sommerhus til hele familien tæt på det meste – de bedste rammer for et godt ophold.

Med kun 300 m. fra Østjyl­lands al­ler­bed­ste ba­de­strand, med en sand­strand der er meget børnevenlig er dette sommerhus ideelt til badeferie om sommeren, men også til et ophold i vin­ter­halvåret hvor I kan vin­ter­ba­de eller nyde en lang gåtur ved den flotte kyst.
Er man til aktiv ferie, kan det f.eks. udfoldes ved vandet, på cykel eller vandring året rundt i den smukke natur i området.
Tip: Cykel og paddle udlejning på Saksild Strand Camping.


I gåafstand ligger Re­stau­rant Bon­de­hu­set, Vaf­fel­hu­set, Trekanten (pizza) og Strands­hop­pen med diverse dag­lig­va­rer og en ny mi­ni­gol­f­ba­ne i sommeren 2021.

I Saksild finder I desuden Danmarks ældste mi­ni­gol­f­ba­ne, hvor I kan udfordre hinanden og spise vels­ma­gen­de store is.

Der er ikke langt til den lille hyggelige havneby Norsminde, her kan man nyde en is eller spise på den vel­renom­me­re­de Norsminde Kro. Her er ”Fi­ske­hu­set” hvor I kan købe både frokost og aftensmad til for­nuf­ti­ge priser.

Fra Hou er der daglig færge­over­fart til øerne Samsø og Tunø. Så det er oplagt med en dagstur til en af de hyggelige øer.

8 km. fra som­mer­hu­set ligger Odder, som byder på den hyg­ge­lig­ste gågade med fine shopping mu­lig­he­der, stort udvalg af butikker til dag­lig­va­rer og fine seværdigheder. Besøg her ”Danmarks største Kvickly” som byder på mange gode tilbud og fine op­le­vel­ser. 
Bowling­cen­te­ret ”Kuglen & Keglen” i Odder har desuden mange udendørs ak­ti­vi­te­ter for hele familien, både store og små.

En halv times kørsel derfra kan Aarhus, Danmarks næststørste by, nydes og opleves. Her finder I bl.a. Den Gamle By, kunst­mu­se­um AROS, Moesgaard Museum, shopping centeret Bruuns Galleri og Tivoli Friheden. Byen byder på et stort udvalg af kul­tu­rel­le op­le­vel­ser, shopping og mange fine spi­se­ste­der.

Andre faciliteter

6 voksne
105 m² hus
Bygget i 2021
1 stk etager i lejemålet
Udsigt over landskab
Vild­marks­bad

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Bryggers
Hems
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

300 m til kysten
250 m til re­stau­rant
12,0 km til golfbane
7,0 km til svømmehal
300 m til havet

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Odder

Feriepartner Odder-Juelsminde - Juelsminde

Sommerhusferie tæt på Jyllands største attraktioner og Danmarks næststørste by, Aarhus. Vores område byder på et væld af oplevelser for børnefamilien, men også for dig, der bare gerne vil nyde freden og roen tæt på stranden og naturen samtidig med, at det er hurtigt at komme til storbyen og dens mange kulturelle tilbud. Vi kender hver en krog af Odder og Juelsminde, og du er faktisk så heldig, at vi har et kontor placeret begge steder. Derfor står vi altid klar til at hjælpe dig, hvad end du vælger en sommerhusferie i Odder eller i Juelsminde.

Feriepartner Odder

Lignende sommerhuse