Renoveret ferielejlighed på det smukke Midtfyn ved Tommerup
Hus-ID: FY278Hyggelig ferielejlighed renoveret i 2004 beliggende i landlige omgivelser lidt udenfor Tommerup på Midtfyn nær Odense. Lejligheden ligger på 1. sal i en gårdejendom med separat indgang. Lejligheden indeholder en hyggelig opholdsstue i åben forbindelse med et nyt køkken med spiseplads samt 2 soverum med 2 senge i hvert rum. I stueetagen er der et moderne flisebelagt badeværelse med bruseniche.
Området
Boligen ligger centralt på Fyn og med kort afstand til Odense og er derfor et glimrende udgangspunkt for udflugter til Fyns mange attraktioner. I området kan man besøge Danmarks fuglezoo Frydenlund Fuglepark, en 4ha stor park med mange fuglearter samt en spændende samling af gamle danske landbrugsredskaber. Her er rig mulighed for at nyde den medbragte mad ved de opstillede borde og bænke, eller benytte et af fugleparkens grillsteder. I Glamsbjerg ligger Danmarks Skodamuseum. Tag på cykeltur på en skinnecykel på den nedlagte jernbane mellem Tommerup og Assens. Fyns "hovedstad" Odense ligger ca. 18 km fra ferieboligen med et hav af attraktioner. Besøg Danmarks smukkeste Zoo, tag på en Åfart fra centrum af byen eller besøg H. C. Andersens Hus, hvor selve kvarteret er en attraktion i sig selv, med brostensbelagte stræder og gamle sammenbyggede huse.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv