Moderne luksussommerhus med vildmarksbad og dejlig have
Hus-ID: OH306Velkommen til dette nyopførte spahus, der ligger smukt placeret i udkanten af den hyggelige ferieby Øster Hurup.
Indretning
Sommerhuset, som er opført i 2019, er et kvalitetsbyggeri fra yderst til inderst. Inden døre er indretningen stilren og særdeles komfortabel med mange lækre detaljer, og de store vinduespartier sørger for et skønt lysindfald. I kan brede jer på hele 158 m2, som blandt andet byder på et stort og skønt opholdsrum med brændeovn og integreret køkkenafdeling. Planløsningen består også af fire soveværelser, som på praktisk vis er fordelt to og to i hver sin ende af huset – blandt andet derfor vil huset egne sig perfekt til to familier, der vil på ferie sammen. Badeværelser er der to af, og det ene er i luksusudgaven med både spa og sauna. Hvis I ikke slapper af med et varmt bad, kan I i stedet samles i husets aktivitetsrum, hvor I blandt andet kan dyste i pool, bordfodbold og dart.
Udendørs
Huset flankeres af et stort terrassemiljø, som er perfekt orienteret i forhold til solen. Hvis I foretrækker skygge, kan I sætte jer i havemøblerne under overdækningen – og også bilen kan parkeres i ly i carporten Haven er nyanlagt på gennemtænkt vis med blandt andet sandkasse og legestativ til de yngste feriegæster samt et vildmarksbad når der rigtig skal slappes af. Der er også et bålsted i den ene ende af haven, hvor I kan sidde og hygge jer ved ilden, når dagen går på hæld.
Beliggenhed
Ridestien er del af et ret nyt sommerhusområde i udkanten af Øster Hurup. Det betyder, at der er fred, ro og flot natur omkring jer: Sommerhusets grund grænser lige op til åbne marker, så I har kun få naboer og til gengæld en dejlig udsigt over det flotte landskab. Samtidig er Øster Hurups bymidte og lystbådehavn så tæt på, at det er muligt at spadsere derind. Hovedgaden med supermarkeder, spisesteder og butikker ligger cirka en kilometer væk, og I skal blot fortsætte yderligere 500 meter, før I står ved den charmerende lystbådehavn og byens børnevenlige strand. Især i sommerperioden er der masser af aktiviteter for hele familien –alt lige fra krabbeløb og til sommerkoncerter og havnefest.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv