Lyst og lækkert sommerhus med vildmarksbad og fri udsigt til vandet
Hus-ID: OH351Denne velrenoverede feriebolig ligger smukt placeret i Helberskov i udkanten af det skovklædte sommerhusområde og med udsigt til strandengen og Kattegat. De flotte og fredelige naturomgivelser er bestemt ikke eneste kvalitet, for selve huset er rummeligt og velindrettet, og på grunden er et vildmarksbad med til at forsøde ferielivet.
Indretning
Sommerhuset er blevet renoveret i 2024, så det fremstår lyst og indbydende med mange gode detaljer – også de mindre synlige af slagsen som fibernettet, der sikrer jer en hurtig internetforbindelse. Husets tre soveværelser er alle udstyret med gode senge, hvoraf de to enkeltsenge er med elevation. Huset har et nyt lyst badeværelse med gulvvarme og håndklædetørre. Rækker husets soveværelser ikke, kan I tage annekset i brug, som er indrettet med et ekstra soveværelse og toilet. Uanset antallet af feriegæster er stuen et herligt sted at samles: Med brændeovn, sofaafdeling, spisebord og et velfungerende åbent køkken er der alt, hvad I skal bruge, og udsigten til Kattegat gør ferieidyllen endnu mere fuldendt.
Udendørs
Idyllisk er der bestemt også på den store naturgrund, hvor træer og buske rammer huset og græsplænen ind på kønneste vis. Terrasserne smyger sig rundt om både hovedhuset og annekset, så I har mange gode solkroge og ugenerede opholdspladser at vælge imellem. Vildmarksbadet kan meget hurtigt blive en favoritplads, for det er intet mindre end himmelsk at tage et varmt bad med udsigt til Kattegat og fuglefløjt fra oven.
Beliggenhed
Omkring sommerhuset er der masser af skøn natur at boltre sig i. I bor bare 250 meter fra Kattegat og lige ud for Als Rev, der i folkemunde kaldes Malolorca. En sjov udflugtsmulighed er at vandre gennem vandet ud til det lange rev, og med en god madpakke, badetøj og håndklæder i tasken kan I nemt få en solbeskinnet eftermiddag til at gå på”øens” sandstrand. I Helberskov er det desuden skønt at vandre ad de skovklædte småveje – for eksempel til Als Odde, hvor Mariager Fjord munder ud i Kattegat. Fjorden er et godt sted at fiske, og der er også mulighed for at sejle og dyrke andre former for vandsport. Skal hele ferien ikke foregå i naturen, kan det anbefales at besøge den hyggelige ferieby Øster Hurup eller at køre på storbytur til Aalborg.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).