Familievenligt sommerhus til 10 personer med fredfyldt beliggenhed få skridt fra vandet
Hus-ID: OH405Der er masser af plads at brede sig på i dette skønne sommerhus, som ligger fredfyldtplaceret i et skovklædt område nær Kattegatkysten. Huset kan sammen med det tilhørende anneks rumme 10 personer, og ude såvel som inde får I fine rammer om ferieturens hyggelige samvær med venner og familie.
Indretning
Huset ligger og putter sig i læ af skoven, og så snart man ankommer mærker man den særlige følelse af ferie og afslapning. Indenfor er der en venlig og indbydende atmosfære, der lever fint op til de smukke omgivelser. Hjertet i huset er det centrale opholdsrum, der ligger i forbindelse med det åbne køkken. Køkkenet er rummeligt og byder på en praktisk spisedisk, og i stuen er der stort spisebord og flere hyggelige siddekroge. En brændeovn er med til at skrue ekstra op for hyggen, når sommernatten falder på. Der er fire soverum i huset. Endelig er der to badeværelser, hvoraf det ene er udstyret med sauna spabad, som giver ekstra luksus og komfort.
Udendørs
Huset ligger på en 1210 m2 grund omkranset af randbeplantning og høje træer - her får man virkelig følelsen af at have sin egen private oase i sommerlandet. I kan se frem til at nyde solen og den friske luft på den store terrasse, der er indrettet med både spisebord og loungemøbler. I haven er der en hyggelig siddeplads under det store træ, hvor man kan sidde og nyde alt det grønne. Børnene er der også tænkt på– de vil med sikkerhed begejstres over havens legestativ.
Beliggenhed
Hvis I holder af smuk natur og fredfyldte omgivelser, er dette sommerhus et rigtigt godt valg. Området er skovklædt, og fra adressen er der få hundrede meter ned til stranden, som er kendt for sit lave, børnevenlige vand. I det hele taget får I adgang til dejlig natur i dette område, som ligger tæt på både Kattegatkysten, Als Odde og Mariagers Fjords udmunding. Vi kan anbefale en tur på en af de fire Kløverstier eller et besøg på Lillevildmose Centeret. I Als lidt længere oppe ad kysten kan I købe ind, og i feriebyen Øster Hurup summer det af liv om sommeren. Her finder I butikker, spisesteder og en af Danmarks bedste børnestrande.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Vand inklusiv