Pænt og velholdt sommerhus 150 meter fra Kattegat
Hus-ID: OH412Lange traveture, lystfiskeri og opfriskende dyp i Kattegat kan oplagt blive del af ferieprogrammet, når det foregår i Helberskovs smukke omgivelser. Efter en skøn dag ude i naturen er det rart at have et dejligt sommerhus at vende hjem til – og det finder I lige præcis her på Halvrebene 94.
Indretning
Sommerhuset, der er blevet renoveret i 2020, har en lys og venlig atmosfære inden døre i både opholdsrum og soveværelser. Sidstnævnte er der tre af, og de er alle indrettet med gode dobbeltsenge, mens opholdsrummet består af køkken og stue i åben forbindelse. Her er der brændeovn, sofaafdeling, spisebord og en pæn og veludstyret køkkenafdeling, og i den tilstødende udestue er der endnu mere plads at brede sig på, når I vil hygge jer sammen. Et badeværelse hører naturligvis også med til planløsningen.
Udendørs
Ude i det fri er der flere valgmuligheder, når I vil slå jer ned i havestolene. På begge sider af huset er der åbne terrasseområder, hvor I kan finde en gylden solstråle at spise frokost eller få en middagslur i, og hvis I vil finde skygge eller ly for aftenduggen, er der to dejlige overdækkede områder. På grunden kan I lege og spille havespil på græsplænen, der omkranser huset.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger næsten for enden af en lukket vej og blot i anden række til Kattegat. Det åbne vand kan ses fra huset, men I kan også spadsere den meget korte tur ned til stran dengen, når I for alvor vil nyde havudsigten. Langs med Kattegat kan I følge Nordsøstien, hvis I holder af at vandre – den er 460 km lang, så det er op til jer, hvor langt I vil fortsætte. Uanset om I går, cykler eller tager bilen, er det skønt at tage nordpå til den populære badeby Øster Hurup, og det smukke naturområde Lille Vildmose er også værd at besøge.