Nybygget kva­li­tets­som­mer­hus med pa­nora­maud­sigt over heden

Hus-ID: 0180
Ejnar Mikkelsensvej 8, Kongsmark
8 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

På Ejnar Mi­k­kel­sens­vej 8 i Kongsmark har I nu mulighed for at nyde livet i lækre og særdeles naturskønne om­gi­vel­ser. Her på adressen står nemlig et stort og moderne sommerhus fra 2021, og lige vest for na­tur­grun­den breder det smukke he­deland­skab sig. Sikke et sted at holde ferie!

Velkommen indenfor
Det 125 m² træsommerhus har en perfekt planløsning til otte personer: To badeværelser og fire værelser er ligeligt fordelt i to sove­af­snit, og den rummelige entré har god plads til jeres overtøj såvel som husets va­ske­ma­ski­ne og tørre­tum­b­ler. Bedst af alt er dog op­holds­af­de­lin­gen, der består af køkken og stue i åben for­bin­del­se. Det er et stort rum med et skønt ly­sind­fald og en ind­by­den­de atmosfære, og pa­nora­maud­sig­ten over heden er virkelig værd at falde i staver over. Det smukke syn kan nydes både fra spi­se­bor­det og so­faaf­de­lin­gen – ja, selv fra køkkenet, når I står og for­be­re­der af­tens­ma­den, har I frit udsyn til det åbne landskab.

Nyd livet udenfor
Na­tu­rom­gi­vel­ser­ne imponerer i al slags vejr, og ikke mindst på en klar sommerdag, når solen står højt på den blå himmel, det dufter af lyng, og fuglenes kvidren blander sig med en stille susen i na­tur­grun­dens fyrretræer. Det hele kan tages ind, mens I sidder på den delvist overdækkede terrasse, der breder sig rundt om huset – hvis ikke I ligefrem starter dagen med et morgenbad under udendørs­bru­se­ren i den frie natur.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som­mer­hu­set ligger helt fredeligt og ugeneret for enden af en lukket vej. Mod vest er der intet, der for­styr­rer udsigten, for det flade he­deland­skab breder sig helt til Lakolk. Får I selv lyst til at tage vestpå, kan I hurtigt nå frem til Lakolk Strand i bil eller på cykel, og her er det nemt at bruge en hel ef­ter­mid­dag på at bade i Ve­ster­ha­vet og bygge sandslot­te på den brede strand. Rømø byder på masser af spændende og fa­mi­lie­ven­li­ge op­le­vel­ser, lige fra øster­s­sa­fa­ri og guidede va­de­hav­s­tu­re til minigolf, wellness, skovture, golf, mu­se­ums­besøg, blokart og meget mere. Får I lyst til en indendørs badetur, kan I sågar glæde jer over, at I som lejere af huset har gratis adgang til ba­de­lan­det i Skærbækcentret.

Andre faciliteter

8 voksne
1 stk husdyr
125 m² hus
Bygget i 2021
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Køkken
Soverum : 4
Stue

Afstande

2,0 km til stranden
1,5 km til indkøb
3,0 km til re­stau­rant
7,0 km til golfbane
3,0 km til Vadehavet

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

Skærbæk Svømmehal

Forbrug inklusiv

Rengøring inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse