Klassisk træsommerhus med sauna, brændeovn og naturskønne omgivelser
Hus-ID: 0015Fred og ro, smukke naturomgivelser samt både brændeovn og sauna inden døre. Trænger I til at komme ud i naturen og helt ned i tempo, er dette fine sommerhus i Bolilmark et oplagt valg.
Velkommen indenfor
Det klassiske træsommerhus er opført i 1978, og efter en omsorgsfuld renovering i 2015 fremstår det pænt og velholdt. Blandt andet køkkenet er blevet moderniseret, så I har en dejlig arbejdsstation med ovn i ståhøjde, opvaskemaskine og andre lækre detaljer, når aftensmaden skal forberedes. Køkkenet ligger som en integreret del af stuen, der derudover byder på både brændeovn og varmepumpe, spisebord, en blød sofaafdeling og en fin udsigt til de grønne naturomgivelser. Den funktionelle planløsning består i øvrigt af tre soveværelser, en entré med vaskemaskine og tørretumbler samt et badeværelse – og i sidstnævnte kan I slappe af i saunaen på ægte livsnydermanér.
Nyd livet udenfor
Stuens havedør giver jer direkte adgang til en stor og skøn terrasse. Det er et herligt sted at falde i staver, mens I nyder det gode vejr og udsigten over hedelyng og fyrretræer – og der er for øvrigt både en overdækket og en åben afdeling at vælge imellem. I kan også slå jer ned på østsiden af sommerhuset, hvor der ligger endnu en terrasse, som især er solrig først på dagen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger dejligt tilbagetrukket på en 2600 m2 stor naturgrund, der grænser lige op til et åbent naturområde. Bolilmark er nemlig omgivet af det smukkeste hede landskab, og særligt i sensommeren er det et imponerende syn, når de åbne vidder farves helt lilla af den blomstrende lyng. Tvismark Plantage ligger desuden tæt på sommerhuset, hvis I får lyst til en skovtur, og virker Vesterhavet fristende, har I blot få kilometer til Lakolk Strand. På Rømø er det naturligvis også oplagt at se nærmere på Vadehavet, for det storslåede tidevandsområde er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste som en unik plet på verdenskortet. Indkøbsmuligheder og spisesteder finder I et godt udvalg af på Rømø, og især om sommeren kan I også finde vejboder, hvor I kan købe lokal honning og sæsonens grøntsager.