Hyggeligt sommerhus på stor na­tur­grund ved Søn­der­strand

Hus-ID: 0418
Sønderstrandvej 19, Sønderstrand
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Velkommen til Lillelund – et hyggeligt og klassisk sommerhus, der ligger på en stor na­tur­grund tæt på fug­le­re­ser­va­tet Stormen­ge­ne og den smukke Sønder­strand. Her i den sydlige ende af Rømø har du også Vråby Plantage, den lokale golfbane og hele Havneby indenfor kort afstand, så der er lagt op til en rigtig dejlig ferie fuld af gode op­le­vel­ser og flot natur.

Velkommen indenfor
Hvis du trænger til at tage dagene i helt roligt tempo, har du kig på det helt rette sommerhus. Med sin rare atmosfære og sit kom­fortab­le møblement indbyder stuen til, at du og dine kære læser bøger, drikker kaffe og lægger puslespil – eller hvad I nu drømmer om at gøre, når det er ferietid. Ind­byg­nings­pej­sen er en hyggelig detalje i stuen, og det åbne køkken er udstyret med alt det nødvendige, når der skal laves mad. Badeværelset er ligesom de øvrige rum holdt i lyse far­ve­to­ner, og på de tre soveværelser er der alt i alt sen­ge­plad­ser til seks personer. Har du en eller to hunde, du gerne vil tage med på ferien, er de for øvrigt også velkomne i huset.

Nyd livet udenfor
Na­tur­grun­den er med sine 2500 m2 dejligt stor, og det er skønt at have udsigt til lilla lyng­plan­ter, orangerøde rønnebær og st­rut­ten­de fyrretræer, når dri­ver­li­vet udspiller sig i det fri. Midt i alt det grønne står et gyn­ge­sta­tiv, og på terrassen er der en sandkasse, så de yngste feriegæster har noget at hygge sig med. Den store og åbne terrasse ligger godt i forhold til solen, og den er tilmed afskærmet af plankeværk til flere sider, så det er en fredfyldt oase, hvis du vil slænge dig i en liggestol eller samles om ha­ve­bor­det med din familie. I forlængelse af stuen ligger for øvrigt en overdækket terrasse, og det er også et herligt sted at slå sig ned.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fra som­mer­hu­set har du nem adgang til Sønder­strand, der er et im­po­ne­ren­de syn med sin brede, hvide sandflade. Det er tilladt at køre i bil på stranden, og det er også et oplagt sted at dyrke for­skel­li­ge former for vindsport som for eksempel blokart og ki­te­bug­gys. Vil du ud at vandre, kan du begive dig ind i Vråby Plantage eller følge ruten langs med Hav­ne­by­di­get, hvor du har smuk udsigt over Vadehavet. Rømø Golfklub og fug­le­re­ser­va­tet Stormen­ge­ne liger tæt på som­mer­hu­set, og hvis du vil ud at spise, købe ind eller udforske sommerens ugentlige lop­pe­mar­ked i Havneby, kan du være fremme i bymidten på tre minutter i bil.

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
80 m² hus
Bygget i 1969
Brændeovn
Elvarme
Var­me­pum­pe

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

1.000 m til re­stau­rant
1,1 km til golfbane

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse