Skønt sommerhus nær Sønderstrand med spa, sauna og lukket sydvendt terrasse
Hus-ID: 0327Hele familien er garanteret en god ferie, når den foregår i dette velindrettede og hyggelige sommerhus. Her kan I nemlig hygge jer ved brændeovnen i stuen, slappe af i spabadet og saunaen på det ene badeværelse, slikke sol på lukket terrasse, lege på den store naturgrund og tage på opdagelse i Rømøs naturskønne omgivelser.
Velkommen indenfor
Hele 135 m2 kan I brede jer på i det rødmalede træsommerhus, der blandt andet byder på fire gode soveværelser og to badeværelser, hvoraf det ene er udstyret med det førnævnte spabad og sauna. Sommerhusets samlingspunkt er en dejlig stue med integreret køkkenafdeling, så madlavningsstunderne indgår automatisk som del af familiehyggen. Når lasagnen eller de andre ferielækkerier er klar til at blive serveret, kan I slå jer ned ved spisebordet, og bagefter er det måske tid til at se en god film i sofaafdelingen. Er det køligt, kan I skrue op for varmen og hyggen ved at tænde op i brændeovnen, og varmepumpen kan derudover tages i brug.
Nyd livet udenfor
Grunden måler 2500 m2, og takket være den tætte randbeplantning kan I nyde udelivet ganske ugeneret. Den store, sydvendte fliseterrasse er et skønt sted at læne sig tilbage i en komfortabel havestol, med mindre I foretrækker et af havens andre terrasseområder. På en lys sommeraften er det oplagt at gøre klar til et lækkert grillmåltid, og mens de voksne får gang i grillkullene, kan børnene lege i sandkassen, gynge eller spille bold på terrassen. Der er en dejlig lukket terrasse med adgang fra stuen igennem en terrassedør.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Alt hviler fred og idyl på den lille vej Skovskaden, der ligger i et naturskønt sommerhusområde. Sønderstrand, der regnes for en af Europas bredeste sandstrande, er dejligt tæt på: Alt efter, om det er lav- eller højvande kan stranden være flere kilometer bred, så det er rart, at der er mulighed for at køre i bil helt ned på stranden, hvis I vil bade i Vesterhavet. På stranden er der også masser af plads til at dyrke forskellige former for vindsport, og for hesteinteresserede arrangerer flere af Rømøs ride centre rideture på stranden. Fugleentusiaster kan observere både vade- og trækfugle på Stormengene, der går lige ned til Vadehavet, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Kort sagt er der masser af ferieaktiviteter og flotte naturoplevelser i vente på Rømø– og som et ekstra plus har I som feriegæster i huset endda gratis adgang til badelandet i Skærbækcentret på fastlandet.