Hyggeligt træsommerhus med dejlige terrasser og smukke naturomgivelser
Hus-ID: 0152En fin feriebolig med masser af charme, der passer perfekt ind i de naturskønne omgivelser i Kongsmark.
Velkommen indenfor
Midt i alt det grønne lyser sommerhuset op med sin røde træfacade og hvide detaljer. Det lave saddeltag og den delvist overdækkede terrasse viser, at huset har en særegen personlighed, og også inden døre balanceres der fint mellem klassisk sommerhuscharme og originale detaljer. Opholdsmiljøet indbyder til hyggestunder med varm kakao og brætspil nær brændeovnen og til fællesmadlavning i den åbne køkkenafdeling. Trænger I virkelig til at koble af, kan I forkæle jer selv med en tur i badeværelsets sauna – og er I kommet helt ned i roligt ferietempo, kan I efter saunaturen tage en middagslur på et af sommerhuset tre gode soveværelser.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger næsten for enden af en stikvej på en 2500 m2 stor naturgrund, så adressen er fredelig og særdeles skøn. Syd for huset er der god plads til at lege på græsplænen, og i begge ender af ferieboligen er der for øvrigt anlagt træterrasser, så det er nemt at træde direkte ud i det fri. Den sydvestvendte terrasse er delvist overdækket, mens den nordøstlige vender ud mod et naturskønt areal.
Kom tæt på de lokale oplevelser
I Kongsmark ånder alt fred og idyl, og der er masser af gode naturoplevelser i vente. For eksempel er der ikke langt til Kirkeby Plantage, hvor I kan lege på den store naturlegeplads, følge de gode vandrestier og sågar ride, hvis I tager på udflugt med et af Rømøs ride centre. Vadehavet er selvfølgelig også en stor attraktion, for det enestående tidevandsområde er ikke bare Danmarks største nationalpark, men er tilmed optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. En god måde, I kan opleve Vadehavet på, er at tage på en guidet udflugt – for eksempel en østerstur eller en børnevenlig vadehavsekspedition. Børnevenligt er der også på Rømøs vestkyst, hvor I kan bade og lege på den kilometerbrede Lakolk Strand. Derudover vil de yngste familiemedlemmer helt sikkert synes, at det er et hit, at I har gratis adgang til badelandet i Skærbækcentret på fastlandet.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Skærbæk Svømmehal
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv