Lyst og lækkert kvalitetssommerhus med udsigt til Vadehavet
Hus-ID: 0277Sort Sol er navnet på de arkitekttegnede kvalitetssommerhuse, der ligger helt fantastisk lige ud til Vadehavet og havnefronten i Havneby. Netop dette eksemplar er opført i to smagfuldt indrettede plan og har en super rumfordeling til seks personer.
Velkommen indenfor
Da Arkitema Architects tegnede stregerne til sommerhuset, gjorde de en stor dyd ud af at tilpasse ferieboligen til de naturskønne omgivelser. Sommerhuset er derfor placeret på høje piller, så udsigten fra begge etager er glimrende – og som en praktisk detalje giver det plads til at parkere bilen under selve huset. En flot trappe giver jer en præsentabel ankomst til entréen i husets nederste plan, der også byder på et lækkert badeværelse og tre gode soveværelser. Opholdsrummet, som består af køkken og stue i åben forbindelse, er at finde på det øverste plan. Det store rum er elegant såvel som komfortabelt indrettet, og det gode lysindfald bidrager til den herlige rumfornemmelse.
Nyd livet udenfor
Et stort, sydvendt glasparti giver jer direkte adgang til sommerhusets skønne terrasse. Den vender også mod syd ud mod Vadehavet og kompleksets øvrige ferieboliger, der giver en flot, arkitektonisk kontrast til de naturskønne omgivelser. I har selvfølgelig havemøbler til rådighed, så I kan sidde og nyde ferielivet i stor stil, og der er også mulighed for at grille her på jeres egen private oase.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Rømø ligger midt i Vadehavet, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste som et af klodens vigtigste vådområder. Det er altså natur i særklasse, der venter jer lige udenfor døren, og det er nemt at komme ud for at kigge nærmere på det særegne landskab. For eksempel kan I spadsere på havnefronten eller spille golf i Rømø Golfklub, hvis linksbane grænser lige op til Vadehavet. I har også mulighed for at komme på guidede ture, hvor I for eksempel kan lære at samle østers, fange rejer eller se nærmere på sælerne i deres naturlige habitat. I Havneby har I et godt udvalg af restauranter, fiskebutik og et velassorteret supermarked, og fra havnen kan I tage på en hyggelig dagsudflugt til ferieøen Sild. Foretrækker I at blive på Rømø, kan det anbefales at tage til Sønderstrand eller Lakolk – enten for at vandre på den kilometerbrede sandstrand eller få en dukkert i Vesterhavet.