Charmerende sommerhus i Sønderstrands fredfyldte naturomgivelser
Hus-ID: 0438De fredfyldte omgivelser er næsten grund nok til at vælge dette stråtækte sommerhus til jeres næste ferie. Her på Klyden bor I nemlig på en ugeneret, grøn grund, der ligger tæt på Vråby Plantage, Sønderstrand og hyggelige Havneby.
Velkommen indenfor
Den rolige og naturskønne beliggenhed er bestemt ikke det eneste argument for at tilbringe feriedagene her, for sommerhuset er et kønt byggeri med stråtag og gedigen murstensfacade. Inden døre er atmosfæren venlig og indbydende på begge etager, der i alt giver jer 86 m² at brede jer på. Førstesalen byder på to gode soveværelser, mens det tredje sovegemak er placeret i stueetagen ved entréen og badeværelset. I stueplan finder I desuden et hyggeligt opholdsrum med stue og køkken i åben forbindelse. Her er brændeovnen en af de hyggeskabende detaljer, og uanset om I står i køkkenet eller slapper af i sofakrogen, kan I nyde udsigten til den grønne have gennem sprossevinduerne.
Nyd livet udenfor
Havens grønne randbeplantning er også køn at kigge på, når I sidder ude og nyder solskinsvejret på terrassen – og træer og buske har for øvrigt en skærmende funktion, så grillmiddage og afslapning kommer til at foregå på ugeneret vis. På den 3.500 m² store grund er der masser af plads til at lege og boltre sig på græsplænen, så efter aftensmaden kan hele familien hygge sig med en fodboldkamp eller en dyst i vikingespil.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sønderstrand-området ligger naturskønt og fredeligt i den sydlige ende af Rømø. Fra sommerhuset er der kort gåafstand til Vråby Plantage, der blandt andet byder på en hundeskov, og ikke overraskende bor I også tæt på selve Sønderstrand, hvor I kan give jer i kast med forskellige friluftsaktiviteter som kitebuggy og blokart – eller blot nyde den flotte udsigt over den brede sandstrand og Vesterhavet. Skal der købes ind, kan I tage den korte tur til Havneby, hvor I også finder et godt udvalg af spisesteder, cykeludlejning, en golfbane og wellness. Fra havnen har I et godt overblik over Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, og får I lyst til selv at komme ud på vandet, kan I tage færgen på en hyggelig udflugt til naboøen Sild.