Flot renoveret sommerhus med brændeovn, sauna og ugeneret naturgrund
Hus-ID: 0004Velkommen til dette dejlige sommerhus, der ligger på en ugeneret naturgrund i den nordlige ende af Rømø.
Velkommen indenfor
Da sommerhuset blev moderniseret i 2019, gik man grundigt til værks, hvilket især er tydeligt i opholdsrummet, som præsenterer sig på indbydende vis. Det lyse og højloftede rum er indrettet med brændeovn og stilfuldt møblement, og I kan blandt andet glæde jer til det flotte, åbne køkken, hvor I nemt kan stå flere og kræse for madlavningen. Afslapningsstunderne kan foregå i sofaafdelingen – eller alternativt på badeværelset, for her er der nemlig installeret en dejlig sauna. Når det er sengetid, kan I fordele jer på husets tre soveværelser, som alle er indrettet med gode dobbeltsenge. Sommerhusets hems byder desuden på to ekstra sovepladser, og det kan meget vel blive børnenes foretrukne hyggekrog.
Nyd livet udenfor
Ferieboligen er placeret på en 1500 m2 stor naturgrund, der omkranses af fyrretræer til alle sider. Derfor kommer udelivet til at foregå helt ugeneret, uanset om I soler jer på den sydvendte, delvist overdækkede terrasse eller spiller fodbold, gynger og slår kolbøtter på græsplænen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Toftum er et skønt sted at holde ferie. Der er kun begrænset trafik på de små veje, og atmosfæren er fredelig og tilbagelænet – og så er naturomgivelserne i særklasse, for I bor tæt på lyngklædt klithede, vidtstrakte marskenge og selvfølgelig Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. En af de lokale seværdigheder er Nationalmuseets Kommandørgård, der stadig står som et intakt hvalfangerhjem fra 1700-tallet, og lige ved siden af står Danmarks mindste skole. Fiskeinteresserede kan prøve lykken ved put and takesøen ved Juvre-diget, mens strandløver og badenymfer kan køre til Lakolk Strand for at boltre sig i Vesterhavet.