Lyst indrettet sommerhus med udsigt til Vadehavet
Hus-ID: 0239Kromose på Rømø er et skønt sted at holde ferie – ikke mindst når det foregår i dette flotte sommerhus, der har en glimrende indretning til fire personer og ligger med udsigt til Vadehavet.
Velkommen indenfor
Udsigten til Vadehavet og Jyllands fastland kan du beundre fra opholdsafdelingen, så rammen om ferielivet er mildest talt betagende, uanset om du skræller kartofler i det åbne køkken eller sidder og nyder et måltid ved spisebordet. Stuen er for øvrigt udstyret med brændeovn og en komfortabel sofaafdeling, og der er tv med Chromecast, hvis du trænger til en rolig stund. Alkoven og hemsen kan begge bruges til leg og afslapning – eller til overnatning, hvis du ikke bare installerer dig på husets to gode soveværelser. Et badeværelse med bruseniche og gulvvarme hører med til planløsningen, og det fremstår lige så lyst og velholdt som husets øvrige rum.
Nyd livet udenfor
Rundt om sommerhuset har du flere terrasser at vælge imellem, men den sydvendte træterrasse kan hurtigt blive en favorit, for den er solrig, har et overdækket areal og ligger med smuk udsigt til Vadehavet og strandengen. Mod vest er opholdsarealerne mere afskærmede takket være grundens beplantning.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger for enden af en blind vej, bare 150 meter fra Rømøs østkyst og en kort gåtur fra Kirkeby Plantage. Vil du bade, kan det anbefales at køre fra Kromose mod Lakolk, der imponerer med sin hvide og utroligt brede sandstrand. Turen kan også gå til Sønderstrand, hvor du kan køre blokart og dyrke andre former for strandsejlads, og hvis ferien helst skal foregå i roligere tempo, har du rig mulighed for at observere fugle, spille golf og nyde naturen her på vadehavsøen. I bil eller på cykel kommer du hurtigt frem til Havneby, hvor du kan købe ind eller tage ud at spise – og hvis du ikke selv har medbragt cykler, har du mulighed for at leje dem her i byen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv