Flot moderniseret rækkehus med Vadehavsudsigt
Hus-ID: 0255Atmosfæren er lys og indbydende i denne feriebolig, der nærmere bestemt er et rækkehus i to plan. Ude kan I nyde livet på terrassen og det grønne fællesareal, og fra førstesalen har I ligefrem udsigt til Vadehavet, som breder sig tæt på huset.
Velkommen indenfor
Takket være en grundig renovering præsenterer huset sig på særdeles pæn og velholdt vis. Fra entréen har I direkte adgang til et velindrettet badeværelse og et lyst opholdsrum, som består af stue og køkken i åben forbindelse. Når I har gjort morgenmaden klar, kan I samles om spisebordet og snakke om, hvad dagen skal bruges på. Står ferieprogrammet på rendyrket afslapning, kan I slå jer ned i stuens sofa for at læse, spille brætspil eller se en god film, og måske begiver I jer senere ud på en dejlig gåtur eller andre udflugter. Uanset hvad I finder på, har I en dejlig base at vende hjem til her i huset. Når det er sengetid, står en dejlig dobbeltseng og en sovesofa klar på førstesalen, og der er også en sovesofa i stueplan – i alt kan huset bebos af fire feriegæster, så I bestemmer naturligvis selv, hvordan sovefordelingen skal være.
Nyd livet udenfor
Både børn og voksne vil sætte pris på udefaciliteterne: De yngste feriegæster kan boltre sig på det grønne fællesareal, hvor der også er sandkasse, gyngestativ og andre legeredskaber til rådighed. Der er også plads til at lege på græsplænen i jeres private have, der ligger i forlængelse af en dejlig sydvestvendt terrasse. Har I hund med på ferie, er det en rar detalje, at jeres udeareal er helt aflukket.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Rækkehuset ligger særdeles naturskønt, for der er blot omtrent 100 meter til Vadehavet, som er et unikt tidevandsområde, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Vadehavet er bestemt ikke Rømøs eneste naturattraktion, for der er også smukke plantager, åbne hede områder og flotte udsigtspunkter, hvor I kan skue ud over det enestående landskab. Rømøs vidtstrakte sandstrande er også mindst et besøg værd – for eksempel Sønderstrand, hvor I kan køre blokart og dyrke andre former for vindsport. Får I lyst til en god bid mad, kan I spadsere fra huset og til Havneby, hvor I finder et godt udvalg af restauranter. Der er også fiskebutikker og supermarked, når I selv vil kokkerere, og der er desuden wellness, cykeludlejning og golfbane foruden faste færgeafgange mod den tyske ferieø Sild.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv
Forbrug inklusiv