Lækker feriebolig med aflukket terrasse og adgang til sjove fællesfaciliteter
Hus-ID: 0426Både børn og voksne kan se frem til en skøn ferie, når I tilbringer den her i denne dejlige feriebolig, der ligger midt i Feriecenter Rim Rømø i Havneby.
Velkommen indenfor
Inden døre i ferieboligen, der nærmere bestemt er et gedigent rækkehus, kan I brede jer på to etager, som begge fremstår lyse, indbydende og velindrettede. Hele stueplan er dedikeret til fælles hyggestunder og familieliv, for udover en entré er alle kvadratmeter brugt på en stor stue med sofaafdeling, spiseplads og integreret køkkenafdeling. Et stort fladskærms-TV kan stå for underholdningen, når I er færdige med aftensmaden, og hvis det er køligt udenfor, kan I tænde for varmepumpen, mens I slænger jer i sofaen. Den er for øvrigt en sovesofa, så ved nattetid kan den fungere som sengeplads til to personer, hvilket er et glimrende supplement til de komfortable senge på førstesalens to soveværelser. På førstesalen finder I desuden et pænt badeværelse, der er udstyret med bruseniche og vaskemaskine.
Nyd livet udenfor
Syd for sommerhuset ligger jeres private terrasse, og takket være den glimrende orientering kan I nyde solen en stor del af dagen – foruden den altid fine udsigt mod golfbanen og Rømøs flade kystlandskab. Terrassen er helt afskærmet, og der er både havemøbler, parasol og grill til rådighed, så det er et perfekt sted at koble af og dyrke det afslappede ferieliv.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Skal hele dagen ikke tilbringes på sofaen eller i havestolene, er der masser at tage sig til i lokalområdet. Først og fremmest er der mange fællesfaciliteter i Feriecenter Rim Rømø, lige fra legepladser og boldbaner til minigolf, tennis, fitnessrum og bordtennis. En del kan benyttes gratis, inklusiv den udendørs pool og de indendørs svømmebassiner. For golfspillere er det også oplagt at prøve den flotte golfbane, der ligger lige op til feriecentret og ud til Vadehavet. Og netop Vadehavet er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, så man kan roligt sige, at naturen i lokalområdet er i særklasse. Efter en lang gåtur ved Rømøs kyst eller et besøg på den dejlige Sønderstrand kan I slutte af med et godt måltid mad på en af Havnebys spisesteder – og hvis I hellere selv vil kokkerere, kan I klare indkøbene i det lokale supermarked og fiskebutikken ved havnen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Forbrug inklusiv
Rengøring inklusiv