Lyst fe­ri­eræk­ke­hus med dejlig terrasse centralt i Havneby

Hus-ID: 0278
Vestergade 3 Ap. 23, Havneby
5 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

I kan roligt glæde jer til at holde ferie i dette hyggelige rækkehus, der ligger centralt i Havneby. Selve huset er lyst og hyggeligt indrettet, og ude kan I nyde livet på terrassen, mens I nyder udsigten til de grønne om­gi­vel­ser og Vadehavet.

Velkommen indenfor
Rækkehuset er opført i 1984 og har gennemgået en om­fat­ten­de istandsættelse i 2023 og 2024, så det i dag fremstår virkelig flot og ind­by­den­de. I kan brede jer på 70 m², som blandt andet byder på tre gode soveværelser og et badeværelse med va­ske­ma­ski­ne og bru­se­ni­che. Husets centrale sam­lings­punkt er stuen, som er et dejligt op­holds­rum med loft til kip, lyse gulve og et stort vin­du­es­par­ti i gavlen. Køkkenet er på vel­fun­ge­ren­de vis in­te­gre­ret med stuen – så mens I ser film i so­faaf­de­lin­gen eller spiller kort ved spi­se­bor­det, er det nemt lige at tjekke, om lasagnen i ovnen har fået nok.

Nyd livet udenfor
Fra stuen har I direkte adgang til en stor og delvist overdækket terrasse. Den er vestvendt, solrig og udstyret med kom­fortab­le havemøbler og en grill – og som et ekstra plus er det herfra, at I har udsigt til Vadehavet. Er der børn med på ferie, kan de selv gå over på le­ge­plad­sen, der ligger på græsarealet lige ved siden af, mens I bliver siddende og nyder det tilbagelænede ferieliv.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Skal hele familien aktiveres, er der bord­ten­nis­bord og pe­tanque­ba­ne på græsarealet, og I har desuden fri adgang til en ten­nis­ba­ne og en kunst­stof­ba­ne til fodbold og ba­sket­ball. Spiller I golf, er der få hundrede meter hen til Rømø Golfklub, hvor I kan tage en runde på den flotte 18-hullers linksbane. Golfbanen ligger lige ud til Vadehavet, som er optaget på UNESCO’s ver­dens­arvs­li­ste som et af verdens vigtigste vådområder. I det hele taget er na­tu­rom­gi­vel­ser­ne im­po­ne­ren­de her på Rømø: For eksempel kan I tage til Sønder­strand for at flyve med drage på den brede sand­strand og bade i Ve­ster­ha­vet. I kan også tage til Spids­b­jerg, som er Rømøs højeste punkt og et oplagt sted at nyde udsigten over øen.

Andre faciliteter

5 voksne
2 stk husdyr
70 m² hus
Bygget i 1984
Renoveret i 2014
Havudsigt
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

200 m til re­stau­rant
300 m til golfbane

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Forbrug inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse