Lyst og velholdt ferierækkehus ved Vadehavet – gratis adgang til badeland
Hus-ID: 0386I kommer til at holde ferie i naturskønne omgivelser, når du vælger denne feriebolig nær Vadehavet – og samtidig bor du helt tæt på Havnebys spisesteder og andre gode tilbud.
Velkommen indenfor
Der er nærmere bestemt tale om et rækkehus i ét plan, som takket være en fornuftig planløsning kan rumme seks personer. Soveværelser er der tre af, og derudover byder huset på et badeværelse og en stue med integreret køkkenafdeling. Alle rum fremstår pæne, lyse og velholdte, for huset blev nemlig renoveret i 2015. Af praktiske detaljer kan det blandt andet nævnes, at der er håndklædetørrer og gulvvarme på badeværelset, mens køkkenet giver dig en god og veludstyret arbejdsplads, når der skal kokkereres. I stuen kan du samles om spisebordet for at spise eller spille brætspil – medmindre du hellere vil slænge dig i hjørnesofaen og se en god film på fladskærmen.
Nyd livet udenfor
Lokker det gode sommervejr dig udenfor, har du to terrasser at vælge imellem. Den ene er østvendt og derfor et oplagt valg først på dagen. Senere kan du flytte med solen over på den vestvendte terrasse, hvor du ovenikøbet kan nyde udsigten over Vadehavet – og samtidig holde øje med børnene, mens de smutter over for at lege på legepladsen, der ligger tæt på huset.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Får du selv lyst til leg og spil, kan du frit benytte dig af feriecentrets petanquebane og bordtennisbord, og der er også en tennisbane og en kunststofbane til fodbold og basketball. Rømø Golfklub ligger desuden få hundrede meter væk, og hvis du hellere vil cykle, er der mulighed for at leje alt fra tandemcykler til mountainbikes i Havneby. Badeturen kan oplagt gå til Sønderstrand eller Lakolk Strand, hvor du kan plaske i Vesterhavet – og er det nærmere vejr til en indendørs svømmetur, kan du køre ind til fastlandet, hvor du har gratis adgang til Skærbækcentrets badeland. Uanset vejret og årstiden er det en stor oplevelse at bo så tæt på Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af sin unikke natur.