Dejlig stu­e­lej­lig­hed med solrig terrasse og udsigt til Vadehavet

Hus-ID: 0430
Vestergade 3 Ap. 71, Havneby
4 gæster
1 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Mange kva­li­te­ter kan fremhæves ved denne dejlige fe­ri­e­lej­lig­hed, der ligger som del af fe­ri­e­cen­tret Rømø Strand: Den er ve­lind­ret­tet, grundigt renoveret i 2020 og udstyret med en stor terrasse, og så er der så kort afstand til Vadehavet, at I kan nyde ha­vud­sig­ten, når I slapper af i havemøblerne i solen.

Velkommen indenfor
Nærmere bestemt er der tale om en stu­e­lej­lig­hed på 48 m², der har en god planløsning til op til fire feriegæster. To personer kan sove i dob­belt­sen­gen på soveværelset, mens der er plads til yder­li­ge­re to på stuens dobbelte sovesofa. Om dagen fungerer stuen som et skønt op­holds­rum, for møblementet er ikke bare stilfuldt, men også kom­forta­belt, og det store vin­du­es­par­ti sørger for et godt ly­sind­fald og udsigt til fe­ri­e­cen­trets grønne fællesareal. Var­me­pum­pen kan I tage i brug, hvis det er køligt udenfor, og i den åbne køkke­naf­de­ling får I en lækker ramme om mad­lav­nin­gen. Takket være mo­der­ni­se­rin­gen i 2020 fremstår hele lej­lig­he­den lys og ind­by­den­de – også badeværelset, der ligesom de øvrige rum har hvid­ma­le­de trælister på væggene.

Nyd livet udenfor
Fra stuen er der direkte udgang til den store, sydøstvendte fli­se­ter­ras­se, som skærmes af et læhegn mod to sider. Hegnet er dog ikke højere end, at I sagtens kan nyde udsigten over Vadehavet, og gennem åbningen kan I hurtigt smutte ud på det grønne fællesareal, hvis I får brug for at strække benene. Har I børn med på ferie, er det rart at bo lige ved en legeplads, og der er for øvrigt tennis- og boldbaner, bord­ten­nis­bord og pe­tanque­ba­ne til fri af­be­nyt­tel­se i fe­ri­e­cen­tret.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Selvom I har havudsigt fra terrassen, kan det nu også anbefales at komme endnu tættere på Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s ver­dens­arvs­li­ste. For eksempel kan I gå tur på Havneby-diget, mens I skuer ud over det store ti­de­vands­område, og hvis I holder af friske skaldyr, kan I tage på en guidet østerstur, hvor I vandrer helt ud på vaden for at samle østers, når det er lavvande. Får I lyst til en sejltur, kan I tage med færgen fra Havneby til naboøen Sild på en hyggelig udflugt, hvor I blandt andet kan smage lokale spe­ci­a­li­te­ter fra øens mange re­stau­ran­ter. Vil I hellere blive på Rømø, er der også et godt udvalg af hyggelige spi­se­ste­der, blandt andet i Havneby, der derudover byder på et su­per­mar­ked, en fi­ske­bu­tik og cy­ke­l­ud­lej­ning.

Andre faciliteter

4 voksne
2 stk husdyr
48 m² hus
Bygget i 1984
Renoveret i 2020
Havudsigt
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Soverum
Stue

Afstande

200 m til re­stau­rant
500 m til golfbane
100 m til Vadehavet

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Rengøring inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Forbrug inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse