Skønt fristed i na­tu­r­om­rå­de med plads til ud­fol­del­se inde som ude

Hus-ID: 10099
Chr Petersensvej 33, Rørvig
8 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

I et af vore al­ler­bed­ste fe­ri­e­hu­s­områder i Trol­lesko­ven mellem Nykøbing og Rørvig tæt på Kattegat og Sand­flugts­plan­ta­gen finder du en perle af et sommerhus ved navn Trolle. Her er plads til den store familie og masser af rum både ude som inde til ud­fol­del­ser. Her kan I slappe af og folde jer ud tæt på det hele: stranden, skoven, byen og Od­s­her­reds mange at­trak­tio­ner.

Velkommen indenfor

Året rundt er som­mer­hu­set ind­by­den­de og velegnet til ferie, for når tem­pe­ra­tu­ren er lav og vinden blæser, kan du varme dig både i saunaen og ved brændeovnen. Fra den hyggelige rummelige stue er der kik ud til den smukke na­tur­grund, og vil børnene spille eller lege for sig selv, er der også plads til det i dette rummelige hus.

Nyd livet udenfor

Du er midt i naturen omgivet af høje fyrretræer og løvfældende træer på den store na­tur­grund og på husets store terrasse kan du nyde stilheden og solens varme dagen igennem, solbade efter badeturen i Kattegat og indtage alle måltider på en sommerdag. Det er altid muligt at finde en skyggefuld plads i læ på grunden til mid­dag­slu­ren og der er også plads til leg og spil.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Odsherred har noget at byde på alle årstider, og kommer du uden for højsæsonen vil du kunne følge naturens gang på tætteste hold. I Fe­ri­e­part­ner Odsherred anbefaler vi, at du udforsker Sand­flugts­plan­ta­gen tæt på som­mer­hu­set nærmere. For her er både plads til et væld af gode vandre-, løbe- eller cykelture. Og lige på den anden side af plantagen finder du en af Danmarks bedste strande. Mod øst finder du de flotte, spændende og fredede naturområder Korshage og Skan­se­ha­ge med kik til Hundested og Nordsjællands kyster ved Isefjor­dens munding i Kattegat, og overalt findes et rigt dyre- og fugleliv.

Om foråret kan du fx følge de første trækfugle fra Korshage. I solen kan du finde snoge og hugorme i lyngen. Som­mer­li­vet udfolder sig ved stranden, hvor en daglig dukkert i Kattegat bliver uundværlig liv­se­lik­sir. Sidst på sommeren kan du opleve klit­he­dens lyng blomstre i lilla farver, og så bliver det tid til at plukke brombær og svampe. Tæt på julemåneden er det tid til at finde kogler og mos og lav til ju­le­de­ko­ra­tio­ner­ne. Følg også det varierede og spændende fugleliv fra fug­le­re­ser­va­tet Hov Vig året igennem, hvor du kan være heldig at se havørne.

Bylivet lurer lige om hjørnet i købstaden Nykøbing og i char­me­ren­de Rørvig, hvor sommeren gør området til en magnet af liv, mens vinterens stilhed er en kontrast, der indbyder til hyggelige van­dre­tu­re i byen med de smukke gule huse ved Isefjor­den.



Andre faciliteter

2 børn
6 voksne
130 m² hus
Bygget i 1957
Renoveret i 1998
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Hems
Køkken-alrum
Soverum : 4
Stue

Afstande

1,1 km til stranden
1,1 km til kysten
1,5 km til indkøb

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Rengøring inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Odsherred

Feriepartner Odsherred

I Odsherred vil du opleve fortidens indflydelse på nutiden. Mærk vinden i håret i det bakkede landskab skabt af istiden. Besøg kunstnere som er inspireret af det særlige lys fra havet eller gårdbutikkerne som inviterer indenfor til smagsprøver på grøntsager fra den inddæmmede Lammefjord. En unik sommerhusferie i dit tempo hvor naturen og havet vil omfavne dig og dem du elsker.

Feriepartner Odsherred

Lignende sommerhuse