Dejligt sommerhus med stor have og shelter
Hus-ID: 10029-1Her kan ferien nydes i et dejligt dansk sommerhus. Sommerhuset ligger på en stor grund, tæt på naturområdet Hov Vig og de skønne sandstrande ved Rørvig.
Velkommen indenfor
Indendørs fremstår sommerhuset lyst og særdeles hyggeligt. Der er tre gode soveværelser og tilhørende hems. Husets hjerterum er den store stue, opdelt i en tv-afdeling og en spiseafdeling i åben forbindelse med køkkenet. Det er her alle kan samles om bordet og nyde en lækker brunch inden dagens aktiviteter og samles om aftenen til aftenhygge med brætspil og gode historier. I dette sommerhus er der gode mulighed for at flere generationer mødes, for sammen at holde ferie.
Nyd livet udenfor
Udendørs kan sommerhusets store træterrasse nydes, her kan du ligge og slikke sol eller nyde en god bog imens børnene boltrer sig i haven med medbragte havespil. Der er på den store terrasse plads til, at alle kan samles til en god frokost, eller middag om aftenen. Sommerhusets store have er godt afskærmet så du og familien kan nyde jeres ferie i fredelige omgivelser. Husk også at benytte husets shelter med kig til stjernerne eller det skønne orangeri hvori det er en oplagt mulighed at få kaffen serveret. Når du har været nede at bade på den gode sandstrand, er det skønt bare at slænge dig på terrassen og lytte til fuglenes sang eller se på et rådyr der passerer forbi.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger godt placeret imellem mange af de lokale aktiviteter i området. Hos Feriepartner kan vi anbefale den gode sandstrand med klitter, det er en smuk tur ned til stranden igennem skoven Sandflugtsplantagen. En hyggelig og lidt længere gåtur kan være en tur igennem skoven og rundt om Dybesø. Tag en dag på Rørvig Havn, hvor børnene kan fange krabber mens I nyder en god frokost hos Rørvig Fisk. Fra Rørvig kan vi også anbefale en sejltur med den lille færge til Hundested. Fra sommerhuset er der kun en kort cykeltur ud til Hovvig fuglereservat, der byder på et helt fantastisk naturområde.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv