Helt Fantastisk sommerhus med 7000 m2 parklignende have, beliggende i særdeles attraktivt område
Hus-ID: 10018-1Dette fantastiske sommerhus ligger i et meget eftertragtet område tæt på den skønne sandstrand og det maritime havnemiljø i Rørvig. Her er der alle muligheder for at nyde livet både ude og inde. Kan anbefales til jer, der sætter pris på det ekstraordinære og værdsætter høj kvalitet.
Indretning
Sommerhuset er indrettet med et stort åbent køkken med indbygget pejs, TV og kombineret spise- og opholdsafdeling. Der er god plads til at hjælpes om at tilberede måltiderne. I den hyggelige stue med brændeovn kan I spille kort og se TV, eller du kan fordybe dig i en god bog. Ejendommen har to skønne badeværelser med brus. Og fire dejlige soveværelser og et ekstra gennemgangsværelse med sofa/dobbeltseng. Stor entré med plads til overtøj og børnenes støvler. Alt i huset fremstår lyst og lækkert.
Huset har dejlige terrasser med sol fra morgen til aften og en muret pizzaovn. Rådyrene krydser den store grund – og der er plads til fodbold og græstennis.
Beliggenhed/området
Sommerhuset ligger i roligt område ved Sandflugtsplantagen tæt på Kattegats fantastiske sandstrand i Rørvig, der er en del af Geopark Odsherred, som er Danmarks første UNESCO Geopark. Her finder du et utal af seværdigheder og oplevelsesruter i det smukke landskab. Tag fx på en gåtur til Korshage eller rundt om Dybesø. På havnen i Rørvig kan børnene fiske krabber, og I kan handle friske fisk og spise frokost hos fiskemanden. Der er mange gode restauranter og hyggelige små butikker i Rørvig, og om sommeren kan du handle unika på det lokale loppemarked hver søndag. Hvis du vil køre lidt længere for at spise en god middag, kan vi anbefale hele to Michelin-restauranter i Odsherred – Dragsholm Slot og restaurant Mota.