Hyggeligt sommerhus med flot udsigt til Vadehavet
Hus-ID: 0231På A M Listsvej 8 i Kromose skal der ikke meget til, før feriefreden indfinder sig: Lav en varm kop kaffe eller find en kold drink frem fra køleskabet, og gør klar til at nyde sommerhuslivet med udsigt til Vadehavet!
Velkommen indenfor
Det hyggelige træsommerhus ligger i første række til Vadehavet på Rømøs østkyst, og ikke bare fra grunden, men også inde fra stuen kan du se vandet og det jyske fastland. Stuen er udstyret med et stort vinduesparti, så selv når du slapper af i varmen fra brændeovnen, har du kontakt til naturgrunden og de flotte omgivelser. I det funktionelt udformede køkken har du opvaskemaskine og alt det nødvendige for at fremtrylle lækre måltider, og et brusebadeværelse og to soveværelser med dobbeltseng hører også med til planløsningen.
Nyd livet udenfor
Ferieidyllen er fuldendt ude på den 2681 m² store naturgrund, der prydes af lyng og anden typisk bevoksning. Grunden er let kuperet, og krogede fyrretræer skærmer udearealerne lidt af – men samtidig er der tilpas åbent ud mod øst, så du får glæde af vadehavsudsigten fra den sydvendte, delvist overdækkede terrasse. Selv fra gyngestativet kan du se vandet, og der er for øvrigt rig mulighed for at tage en siesta på liggestolene lige ud til strandengen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Bruger du ikke al tiden hjemme i din egen, fredfyldte oase, er det nemt at komme rundt på hele Rømø fra Kromose. Ud over at bo lige ud til Vadehavet, der har en fornem plads på UNESCO’s verdensarvsliste, har du kort gåafstand til Kirkeby Plantage, som byder på gode vandre- og cykelruter, en stor naturlegeplads og en skøn udsigt fra Spidsbjerg. Lyngarealerne i Tvismark Plantage og Rømøs brede sandstrande ud mod Vesterhavet kan du let køre til i bil eller på cykel, og uanset om du vil til Havneby mod syd eller Juvre mod nord, er der ikke mange kilometer at tilbagelægge.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv