Attraktiv sommerhus med spa, sauna og skønne solterrasser
Hus-ID: 0126Indendørs hygge nær brændeovnen og afslapningsstunder i spabad og sauna kan oplagt blive del af ferielivet, når det foregår i dette skønne kvalitetssommerhus. Ude i det fri er ferieforholdene også fremragende, for her er der nemlig skønne solterrasser, sjove legefaciliteter og kort afstand til Lakolk Strand.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er opført i 2001, og siden er det nænsomt vedligeholdt. Hele 113 m2 kan I brede jer på inden døre, hvor et stort opholdsrum med integreret køkken ligger som et centralt samlingspunkt. Køkkenafdelingen er rummelig og veludstyret, så I kan sagtens være flere kokke, der kræser om maden. De færdige lækkerier kan oplagt serveres ved spisebordet – og hvis det er køligt udenfor, kan I tænde op i brændeovnen, så aftensmåltidet bliver endnu hyggeligere. En god film på det nye internetfjernsyn og sofaafslapning er en herlig måde at slutte dagen af på, hvis ikke I skal forkæle jer selv med en rigtig wellnessaften med spabad og sauna på de to komplette badeværelser. Når det er sengetid, kan I se frem til en god nats søvn på sommerhusets fire soveværelser.
Nyd livet udenfor
Skinner sommersolen over Rømø, er det oplagt at flytte driverlivet ud i det fri. Her kan I hygge jer på det skønne, delvist overdækkede terrassemiljø, der smyger sig om flere af husets sider. Skal al tiden ikke bruges tilbagelænet i en liggestol, kan store og små aktiveres på arealet, som I deler med nabohuset Lakolk 199: Her er der gyngestativ, rutsjebane og trampolin til de yngste feriegæster, mens alle kan forenes i en beachvolleydyst på den dertil indrettede bane.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Hele familien vil sætte pris på beliggenheden, for det er skønt at bo tæt på Lakolk Strand. Der er få hundrede meter til den brede sandstrand, der byder på dejligt badevand og masser af muligheder for at lege, løbe, vandre, windsurfe og endda ride i strandkanten. Får I lyst til en is, en god bid mad eller en shoppetur, ligger Lakolk Butikscenter lige i nærheden. Her kan I desuden købe ind i supermarkedet – med mindre I bruger indkøbsturen som en anledning til at komme rundt på Rømø, når I besøger øens bager, slagter og fiskebutikker. I bil kan det også anbefales at køre en tur over Rømø-dæmningen og ind til fastlandet, for som feriegæster i sommerhuset har I gratis adgang til badelandet i Skærbækcentret.