Supercharmerende sommerhus for enden af lukket vej
Hus-ID: 0165I får klassisk, dansk feriehygge for alle pengene, når I vælger dette dejlige sommerhus i Kongsmark som jeres næste feriedestination.
Velkommen indenfor
Idyllisk ser der ud her på Narssagsvej, hvor sommerhuset står på køn og klassisk vis med sort træfacade og hvide sprossevinduer midt på en grøn naturgrund. Sommerhusatmosfæren er også helt i top inden døre, hvor al renovering er foregået på nænsom vis, så den originale charme er fint bevaret. I stuen og på de tre soveværelser er der blandt andet lyse trælister på væggene, og den hyggelige møblering sørger for, at I hurtigt kan føle jer hjemme. Det åbne køkken er veludstyret og funktionelt indrettet, hvilket er rart, når I skal i køkkenet for at fremtrylle lækkerier til aftensmaden. Er det køligt udenfor, kan I tænde op i brændeovnen, der er effektiv selv på en vinterdag – hvor I for øvrigt også vil blive glade for gulvvarmen på det pæne badeværelse.
Nyd livet udenfor
Når sommersolen skinner, får I formentlig lyst til at tilbringe en stor del af dagen ude i det fri. I så fald er det skønt, at der er anlagt flere terrasser rundt om sommerhuset, så I altid kan finde en dejlig opholdsplads uanset solens placering på himlen. Og lige meget hvor I slår jer ned, kan I nyde udsigten til lyng og fyrretræer på den let kuperede naturgrund, der også byder på et gyngestativ og en sandkasse til de yngste familiemedlemmer.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Den 2500 m2 store naturgrund ligger for enden af en lukket vej, så det er en perfekt placering, hvis I drømmer om at have fred og ro omkring jer på ferien. Samtidig gør den centrale placering i Kongsmark det nemt, når I vil tage på udflugt på Rømø– uanset om I vil på skovtur i Kirkeby Plantage, bade i Vesterhavet ved Lakolk Strand, spille golf i Havneby eller tage på østerstur i Vadehavet. Netop Vadehavet er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, så naturomgivelserne er virkelig i særklasse her på Rømø. Der ligger også flere gode indkøbsmuligheder og spisesteder på øen, og eksempelvis har I ikke langt til den kombinerede antikvitetsforretning og café Hattesgaard, hvor I kan forkæle jer selv med lækre, hjemmebagte kager.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv